Find din næste rejse her:
  • Søg

Find os på Facebook
Kategorier

(BLOG) Ø-hop og komodovaraner i Indonesien

Indonesien består af over 13.000 øer og blandt os danskere er Bali nok den mest populære. Men hvilke øer er ellers et besøg værd,og hvordan slipper man for de øer, der er overrendt af turister? Øer, hvor du kan finde øde strande med krystalklart vand, og hvor beboerne knap nok har adgang til rent vand og strøm. Helle fra bloggen Helles Univers vil i dette indlæg tage dig med på rundrejse blandt disse øer, og hun fortæller blandt andet om, hvordan det er møde verdens største krybdyr på en af øerne. God læselyst.

Skrevet af Helle fra bloggen Helles Univers

Indonesien er et ø-rige med mere end 13.000 paradis øer, heraf 6 hovedøer. Min kæreste og jeg var på rundrejse i sommeren 2015, hvilket var en helt fantastisk oplevelse. Bali, som er den mest kendte ø, var skøn (også en smule overrendt), Gili ø’erne fantastiske med snorkling med skildpadder fra strandkanten, men der hvor jeg virkelig blev forelsket, var på en 5 dags sejltur blandt smukke paradis ø’er og det længe ventede møde med verdens største øgle.

Grunden til at vi valgte Indonesien var i høj grad denne sejltur, og det at vi bare er vilde med smuk natur og vilde dyr. Indonesien har det hele og med korte afstande så man får meget ud af kun nogle få ugers rejsen.

Vi valgte at tage afsted med et af de mere kvalitetsbevidste bureauer, Perama tours. Det til trods er det lavet som en backpackertur med overnatning på dækket og kun få kahytter. Det er en del af charmen og man sover nu ret godt til lyden af bådens motor i den friske havluft. Til vores overraskelse var der både strøm, nogenlunde WIFI og varmt vand at gå i bad i. Så er bådlivet jo ingen sag 😉 

Sejlturen startede fra Lombok, Balis nabo ø. – I øvrigt en totalt overset ø!

Her fik vi aftensmad på båden sammen med de 30 andre mens solen gik ned, inden båden sejlede ud på det store hav. Båden sejler mens man sover og ligger sig typisk for anker ved en 7 tiden om morgenen, hvorefter der er morgenmad inden man går i land. Behøver jeg sige at det er fantastisk at stå op til?

Næste morgen ramte vi Satonda Island. En lille ø ikke langt fra Sumbawas kyst. Inde midt på øen ligger en lille saltvandssø vi slog et smut forbi med en guide inden vi hoppede i bølgen blå med snorklingsudstyret på. Måske nok det allerbedste snorklingssted på turen. Dagens andet stop gik til Kilo beach som vi ramte ved 17 tiden. Her ventede endnu en dejlig dukkert efterfulgt af bål på stranden, mens vi nød solen gå ned.

På 3. dagen ramte vi endelig Komodo nationalpark. Jeg vågnede tidligt og nød stilheden inden resten af båden blev vækket med ordene ”breakfast, breakfast”. Vi havde nu ramt Komodo island hvor der ventede en lidt længere vandretur rundt i terrænet på jagt efter kæmpeøglerne.
Komodovaraner er verdens største krybdyr og kan blive op til 3 meter lange. De er kødædende og lynende hurtige. Det er 50 år siden der sidst er blevet spist en turist (fordi han afveg fra gruppen), men jeg skal da være ærlig at sige at jeg ikke følte mig specielt meget beskyttet af vores rangers, der kun var bevæbnede med en pind.

Allerede ved indgangen lå et par komodoer og dasede endda kun få meter fra stien. Også ude i det bakkede terræn mødte vi et par stykker og igen ved udgangen. Det var tydeligt at de havde det varmt og også blev fodret af og til. De virkede meget menneskevante.

Inden vi satte kurs mod øen Flores var der tid til en dukkert og lidt frokost på den anden side af øen ved Pink beach. Som navnet antyder havde stranden et rødligt skær, men dette er mest tydeligt i morgentimerne og da vi ankom over middag var det begrænset hvor meget af det røde skær vi kunne se.  

Der ventede nu 5 timers sejlads før vi ramte Flores hvor nogle gæster skulle af og andre på. Der var derfor velkomst- og afskedsfest om aftenen. En hyggelig aften hvor vi lærte flere af de andre søde mennesker godt at kende.

Næste morgen sejlede båden mod Rinca Island som er kendt for at huse den største bestanddel af komodovaraner. Rinca Island er virkelig smuk og vi passerede nogle blændende udsigtspunkter, som kan tage pusten fra enhver. Komodovaranerne er desuden meget mere aktive her, og vi så flere der rendte og legede.

Efterfølgende ramte vi Gili Laba som er en øde ø. Der bor kun en lille familie og de har hverken strøm eller vand. Det var et lille paradis og vi følte os så heldige at kunne sidde der. Sandet er kridhvidt og vandet totalt klart.

Det sidste stop på turen gik til Moyo island. En lidt større ø med et lille landsbysamfund. Inde midt på øen gemmer sig et vandfald hvor vi badede med de lokale, og svingede os udover klippen og hoppede 5-7 m ned i vandet. Der blev overskredet et par grænser og de lokale elskede at få besøg!

Hvis du er til aktiv ferie blandet med det afslappende bådliv er der ingen tvivl om at du vil være solgt. Det er en helt unik måde at se mange af de fantastiske øer der gemmer sig i Indonesien, dykke under havoverfladen og se de mægtige komodovaraner som kun kan opleves udenfor fangenskab og i sit naturlige element i Indonesien.

Hvis du vil læse mere omkring Helles rejseoplevelser, så kan du finde hendes blog her: Helles Univers eller på hendes instagram som du finder her.

Kommentarer

Tilføj en kommentar




Følg os på Instagram


© Travelscoop 2017