Badeferie Rejsetilbud Storbyferie

Rundrejse i Asien: 25 dage i Thailand, Malaysia, Singapore og Bali for kun 4941 kr.

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

Uanset om du er en nyudklækket student, en eventyrlysten backpacker eller blot en “almindelig” rejsende med en stor rejselyst, så er en rundrejse i Asien altid en god idé. Jeg elsker i hvert fald selv at rejse i Asien – primært på grund af klimaet, de forskellige kulturer, maden og (selvfølgelig) den smukke natur, herunder de skønne strande, som findes overalt i Asien. Hvis du har det på samme måde, så er dette scoop lige noget for dig! Det tager dig nemlig med på en 25-dages rundrejse til Thailand, Malaysia, Singapore og Bali i Indonesien. Her venter dig en uforglemmelige oplevelser og en rejse for livet. Er du klar på et eventyr?


Rundrejse i Asien: 25 dage i Thailand, Malaysia, Singapore og Bali
Samlet pris: 4941 kr. 

SE FLYTILBUD        


Rundrejse i Asien

Flybilletter

Fly fra København til Krabi (Thailand)

Rejsen starter i København, hvor jeg har fundet en masse billige flyafgange til Krabi i Thailand. Flybilletterne er med Norwegian, som henover vinteren flyver direkte til Krabi. Nedenstående flybillet er med afrejse d. 19. november, hvor du kan booke en enkeltbillet til kun 1426 kroner. 

Har du ikke mulighed for at rejse på førnævnte dato, så kan du sagtens vælge andre datoer. Ruten flyves (direkte) på tirsdage og fredage i perioden fra oktober og frem til marts, så der er mange forskellige muligheder. Du kan bruge Norwegians lavpriskalender til at få en oversigt over priserne. Den finder du ved at klikke her.

Prisen for flybilletterne er på 1426 kr. pr. person.

SE FLYTILBUD        

Krabi

Det første stop på rejsen er i Krabi-regionen i det sydlige Thailand. Her venter dig temperature på 30-33 grader, hvide sandstrande og pad thai (og andre thai-retter) til priser på mellem 20-50 kroner pr. måltid. Området omkring Krabi kaldes også for den Thailandske skærgård grundet de mange klipper, som danner et unikt landskab. Her er det også oplagt at tage dykkerbrillerne på og hoppe i det lune vand, som vrimler med småfisk og smukke koraller. 

I dette rejseeksempel er der afsat 10 dage i Krabi. Her kan du enten vælge at booke det samme hotel i hele perioden, men du kan også vælge at bruge et par dage i selve Krabi og efterfølgende tage på et mindre ø-hop til blandt andet Koh Phi Phi (se billedet herunder) og Koh Lanta. To skønne øer, som jeg klart kan anbefale dig at besøge!Rundrejse i Asien

Fly fra Krabi til Kuala Lumpur (Malaysia)

Efter en mindre daseferie i Thailand går turen nu videre til Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur. Her har jeg fundet en afgang d. 28. november til kun 165 kroner og den type afgange kan du finde nærmest hver dag – året rundt. Så hvis du f.eks. ønsker flere/færre dage i Thailand, kan du sagtens tilpasse rejsen, uden at prisen ændre sig alt for meget.

Prisen for flybilletterne er på 165 kr. pr. person.

SE FLYTILBUD        

Kuala Lumpur

Malaysias hovedstad er en utrolig fascinerende storby. Ved første øjekast tænker du måske at byen er for varm, kaotisk og uoverskuelige. Men når du først er kommet på plads og efterfølgende går i gang med at udforske byen, skulle du gerne blive overrasket – til den positive side. Kuala Lumpur er nemlig et unikt miks forskellige kulturer og samfund, som alle påvirker byens daglige liv. Det kan du mærke når du traver rundt i byens forskellige kvartere, hvor du blandt andet kan besøge det indiske kvarter Little India, eller Chinatown, som er “hjemsted” for byens kinesiske del af befolkningen. Derudover er KL særligt kendt for at huse verdens højeste tvillingetårne, Petronas Towers, som skyder hele 540 meter i vejret.

Kuala Lumpur er en fantastisk storby og i dette rejseeksempel er der afsat 5 dage til at opleve den i. Hvis du tænker at 5 hele dage er for meget, kan du vælge at kombinere dit ophold med en tur til det malaysiske “højland”, Cameron Highlands. Det ligger cirka 4-5 timers kørsel fra Kuala Lumpur og det er særligt kendt for sine billedeskønne omgivelser, som primært består skov, floder og vandfald. Her ligger desuden et hav af forskellige te- og frugtplantager. Vær opmærksom på at temperaturen her er 8-10 grader koldere end i Kuala Lumpur, som normalt ligger på 28-30 grader. Så husk en langærmet trøje!

Rundrejse i Asien

Fly fra Kuala Lumpur til Singapore

Fra en storby til en anden storby – næste stop på rejsen er nemlig Singapore. Jeg har fundet flybilletter fra Kuala Lumpur til Singapore d. 2. december til kun 229 kroner. Også her kan du nærmest dagligt finde flybilletter til mellem 200-300 kroner.

Prisen for flybilletterne er på 229 kr. pr. person.

SE FLYTILBUD        

Singapore

Hvis du elsker shopping, sightseeing og forlystelsesparker, så er Singapore stedet! Asiens vel nok mest moderne storby byder nemlig på præcis dette og byen er ikke en “typisk” asiatisk storby, med larmende scootere og streetfood på hvert gadehjørne. Singapore er mere moderne og velholdt – og utrolig smuk. Overalt i byen skyder skyskrabere i vejret og det vælter frem med fashionable restauranter og shoppingcentre. Det 5-stjernede Marina Bay Sands pryder den imponerende havnefront og når mørket falder på, kan du på selvsamme sted, opleve det imponerende springvand Fontain of Wealth, som er en ganske unik oplevelse.

Et stenkast derfra ligger den imponerende Gardens by the Bay, der kan betegnes som verdens vildeste “drivhus”, med menneskeskabte træer og verdens højeste indendørs springvand. Når du trænger til et adrenalinkick, skal du tage turen over til Sentosa Island – en slags oplevelses-ø, som ligger en kørt køretur i bil/tog fra Singapore. Her finder du den store forlystelsespark Universal Studios, vandlandet Adventure Cove Waterpark og Sentosa Beches, som er Singapores strandområde med tre forskellige strande.

Jeg har afsat 4 dage til dit besøg i Singapore – og tro mig, det er knap nok til at opleve alt hvad den fantastiske storby har at byde på. Men vi har en “tidsplan” vi skal overholde og næst stop på rejsen er BALI! 🌴

Rundrejse i Asien

Fly fra Singapore til Bali (Indonesien)

Ikke mere storby i denne omgang – nu går turen nemlig videre til Bali. Jeg har fundet en billig flyafgang d. 5. december, hvor du flyver med KLM til Bali for kun 429 kroner. 

Prisen for flybilletterne er på 429 kr. pr. person.

SE FLYTILBUD        

Bali

Efter lidt over en uges tid med storbyoplevelser, er det nu endelig tid blevet tid til en kombination af daseferie og oplevelsesferie. Det er nemlig præcis hvad Bali er kendt for – tropisk natur med grønne rismarker, et utal af imponerende templer og nogle skønne strande. Her kan du opleve alt fra vilde aber i junglen, til den aktive vulkan Agung. 

Jeg har afsat hele 7 dage til dit ophold på Bali. Som det var tilfældet med Krabi længere oppe, kan du derfor helt selv vælge om du vil tilbringe hele opholdet samme sted, eller om du vil opleve flere forskellige steder. Hvis du har mod på at opleve et par forskellige steder på Bali, vil jeg klart anbefale Ubud og Nusa Dua. Derudover kan du overveje at tage turen til de berømte Gili-øer, som ligger en kort sejltur fra Bali – her finder du nogle helt vidunderlige strande!

Rundrejse i Asien

Fly fra Bali til Bangkok (Thailand)

Efter 7 dage fyldt med oplevelser på Bali, går turen nu tilbage til Thailand, som bliver dit sidste stop på rejsen, inden du vender snuden retur mod Danmark. Jeg har fundet en afgang fra Bali til Bangkok d. 11. december til 853 kroner. 

Prisen for flybilletterne er på 853 kr. pr. person.

SE FLYTILBUD        

Bangkok

Thailands enorme hovedstad (der bor knap 6 millioner mennesker) er det perfekte sted at slutte rejsen af – i hvert fald hvis du spørger mig. Jeg har selv tilbragt over en måned i den kaotiske storby og jeg elsker Bangkok! Her kan du opleve det imponerende kongepalads Grand Palace, de smukke templer Wat Arun og Wat Pho og et af Asiens største shoppingcentre, Siam Paragon. Maden spises på de mange steetfood-restauranter, hvor du sagtens kan slippe afsted med at give 20 kroner for et måltid og en kold øl. Bangkok er selvfølgelig også byen med de mange rooftop-barer og findes der en bedre måde at slutte rejsen af på, end at snuppe en kold drink på toppen af en af disse? Næppe!

TIP: Du kan finde en guide til 5 ting du skal opleve i Bangkok ved at klikke her.

Rundrejse i Asien

Fly fra Bangkok til København

Efter 2 dage i Bangkok er tiden nu (desværre) kommet til at sætte kursen mod Danmark. Jeg har fundet en billig flyafgang med Norwegian d. 13. december, hvor du kan flyve direkte for kun 1839 kroner. 

Prisen for flybilletterne er på 1839 kr. pr. person.

SE FLYTILBUD        


Hotel & Airbnb

Hotel

Undervejs på rejsen skal du selvfølgelig også bruge et sted at overnatte. Jeg har valgt ikke at inkludere hoteller, da der findes et utal af muligheder – uanset om du ønsker den billigste løsning, eller om du foretrækker et bo på lækre hoteller. På Hotels.com kan du heldigvis finde begge dele og du kan finde hoteller til samtlige destinationer på rejsen.

SE HOTELTILBUD  

Airbnb

Du kan også vælge at leje en bolig på Airbnb, som er en online tjeneste, hvor private udlejer deres hjem. Med Airbnb bor du som lokal, og på den måde får du mulighed for at få en anderledes og autentisk oplevelse. Du kan finde boliger i alle prisklasser og størrelser, så der er noget for enhver smag.

SE AIRBNB                 

TIP: Klik her og få 220 kr. til dit næste Airbnb-ophold.


Rejseplan og prisoversigt

Herunder får du et komplet overblik over rejseplanen og priserne på flybilletterne.

Rejseplan:

19. november: Afrejse fra København
20. november – 28. november: Krabi (Thailand)
28. november – 2. december: Kuala Lumpur (Malaysia)
2. december – 5. december: Singapore
5. december – 11. december: Bali (Indonesien)
11. december – 13. december: Bangkok (Thailand)
13. december: Retur til København

Priser:

Flybillet København – Krabi: 1426 kr.
Flybillet Krabi – Kuala Lumpur: 165 kr.
Flybillet Kuala Lumpur – Singapore: 229 kr.
Flybillet Singapore – Denpasar (Bali): 429 kr.
Flybillet Denpasar (Bali) – Bangkok: 853 kr.
Flybillet Bangkok – København: 1839 kr.

Samplet pris for alle flybilletter: 4941 kr.


Værd at vide

Pas og visum
Denne rejse tager dig forbi Thailand, Malaysia, Singapore og Indonesien (Bali). Der gælder følgende regler for visum til disse destinationer:

Thailand: visumfri i op til 30 dage.
Malaysia: visumfri i op til 90 dage.
Singapore: visumfri i op til 90 dage.
Indonesien: visumfri i op til 30 dage.

For alle lande gælder det at dit pas skal være gyldigt i minimum 6 måneder udover opholdet varighed. HUSK at det er dit eget ansvar at have styr på reglerne og de ændres løbende. Du kan finde mere info her: information om visum

Vaccinationer
Når du tager på en rejse som denne, kan der være behov for at blive vaccineret. Jeg anbefaler, at du besøger hjemmesiden Sikkervacination, hvor du gennem få trin kan finde ud af, hvilke vaccinationer du behøver. Alternativt kan du spørge din egen læge til råds.


Rundrejse i Asien

Er du klar til at rejse? 😎

SE FLYTILBUD   

 

Tak fordi du læser med her på bloggen! Jeg håber, at du kan bruge ovenstående som inspiration til din næste rejse. Er der noget, du er i tvivl om, så er du mere end velkommen til at skrive dine spørgsmål i kommentarfeltet herunder, og så  vil jeg besvare det hurtigst muligt. Hvis du har gode rejsetips til destinationen, så må meget gerne dele dem med de andre læsere. 

Oliver fra Travelscoop

Mit navn er Oliver, og jeg er en 25-årig nordjyde med rejsefeber. Med en masse rejseerfaring i rygsækken finder jeg dagligt de bedste rejsetilbud til dig. Du kan læse mere om mig (og Travelscoop) ved at klikke HER. __________________________________________________________________________________________________ Dette indlæg kan indeholde affiliate-links (reklamelinks), som betyder at jeg tjener et mindre beløb, når du klikker på mine links. Denne indtjening er med til at drive bloggen, og samtidig sikre at indholdet er gratis, og ikke mindst fri for irriterende bannerreklamer osv. Det kan du læse mere om her: rejselinks

Skriv en kommentar