Bestil et rejseforslag

Med Travelsscoops Rejseforslag har du muligheden for at få tilsendt et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, helt gratis! Du skal blot udfylde nedenstående formular og så vil du modtage rejseforslaget pr. mail indenfor 2-3 hverdage.

Booking formular

Dette scoop er mere end 7 dage gammelt, derfor kan priserne have ændret sig.

Dobbelttjek altid ALLE priserne inden at du bestiller, således at du er på den sikre side

Dagens scoop

Dagens scoop er billige flybilletter til Vietnam! Har du længe drømt om en rejse til det fantastiske land i Asien, så har du nu muligheden. Jeg har nemlig fundet billige flybilletter til Ho Chi Minh, som er Vietnams største by, med en beliggenhed i den sydlige del af landet.

Du starter i Ho Chi Minh
Den enorme storby byder på et væld af historier, seværdigheder og ikke mindst madoplevelser. Her kan du opleve skyskrabere side om side med de traditionelle bygninger, helt tilbage fra dengang Vietnam var en fransk koloni. Det store præsidentpalads og Notre Dame katedralen er bestemt også et besøg værd. Når du er træt af at gå rundt i byen, kan du sætte dig på en af de mange restauranter (eller gadekøkkener) og nyde de klassiske, vietnamesiske forårsruller!

Næste stop? Du bestemmer selv!
I det hele taget har Vietnam utrolig mange spændende steder at besøge og med dette scoop, har du mulighed for at sammensætte præcis den rejse til Vietnam, som du altid har drømt om. På 8-14 dage kan du sagtens nå at opleve det bedste Vietnam har at byde på. Du kan blandt andet slå vejen forbi Hanoi, som er Vietnams hovedstad (du kan flyve billigt fra Ho Chi Minh) og derfra kan du opleve Sapa eller den magiske Halong Bay, som vi her hos Travelscoop selv har haft fornøjelsen af at besøge. Det besøg kan du læse meget mere om her: Travelscoop i Halong Bay. Er du på udkig efter en badeferie, så er Da Nang i det centrale Vietnam det oplagte valg! Her finder du dejlige badestrande direkte ud til det Sydkinesiske Hav.

Skal vi planlægge din rejse? Bestil Et Personligt Scoop
Vi har selv rejst rundt i Vietnam og vi ved hvad der er værd at opleve og besøge. Er du typen som gerne vil have en mere detaljeret rejseplan, så kan vi sammensætte det for dig. Det kan du læse meget mere om her: Dit Personlige Scoop. Vi hjælper med fly, hotel, transport, oplevelser og meget mere!

Fly

Til dette scoop kan du flyve fra både Billund og København. Hvis du er på udkig efter rejser med fly fra Aalborg, kan du finde dem her: Rejser med fly fra Aalborg.

Fly fra Billund:

Flybilletterne er fundet på Momondo og de går til en af Asiens perler, og Vietnams største by, Ho Chi Minh. Du flyver med Turkish Airlines og afrejse fra Billund er d. 23 maj kl. 14.50 og du er fremme i Ho Chi Minh den efterfølgende dag kl. 17.00. (lokal tid). Flyrejsen tager cirka 21 timer, men du har en mellemlandning i Istanbul på vejen, hvor du kan strække benene. Hjemrejsen er d. 1 juni kl. 21.30 og du er tilbage i Billund kl. 13.55. Du har ligeledes en mellemlandning i Istanbul på hjemrejsen. Prisen for flybilletter er 2686 kr. pr. person. (Inkl. 23 kg. bagage!)

Se tilbud på flybilletter

Flybilletter til Vietnam

Andre rejsedatoer:
Herunder har jeg indsat alternative rejsedatoer, hvor jeg har fundet flybilletter med Turkish Airlines til cirka den samme pris som ovenstående eksempel. Prisen svinger lidt mellem 2700-3300 kr. men det er stadigvæk billigt for flybilletter til Vietnam! Du kan desuden sagtens kombinere datoerne, hvis du ønsker at længere ophold i Vietnam end dette eksempel. 

14/05 – 29/05
16/05 – 01/06
23/05 – 08/06
01/06 – 15/06

Du kan bestille billetter på ovenstående datoer ved at klikke på den dato du ønsker, eller ved at gå ind på Momondo.

Fly fra København:

Hvis du fortrækker at flyve fra København, så har jeg også fundet en del billige flybilletter derfra. Herunder har jeg fundet et eksempel fra d. 21 maj til d. 4 juni med Qatar Airways. Afrejse er som sagt d. 21/05 kl. 17.40 og du er fremme i Ho Chi Minh kl. 13.55 (lokal tid). Der er en mellemlandning i Doha på vejen, hvor du har knap 1 time og 35 minutter. Hjemrejsen er d. 4/6 kl. 19.15 og du er tilbage i København kl. 07.05. Der er ligeledes en mellemlandning på hjemrejsen. Prisen for flybilletter er 2829 kr. pr. person. (Inkl. 30 kg. bagage!)

Se tilbud på flybilletter

Flybilletter til Vietnam

Andre rejsedatoer:
Herunder er en oversigt over andre datoer, hvor du kan flybilletter til cirka samme pris som ovenstående eksempel. Du kan finde billetter med både Qatar Airways og  Turkish Airlines til priser mellem 2800-3500 kr. Du skal dog være opmærksom på rejsetiden når du søger, da nogle af de forslag der kommer frem er med rejsetider på over 30 timer. Støder du ind i disse, skal du blot scrolle lidt ned eller bruge søgekriterierne ude i venstre side på Momondo. Du kan desuden sagtens kombinere datoerne, hvis du ønsker at længere ophold i Vietnam end dette eksempel. 

06/05 – 17/05
06/05 – 18/05
13/05 – 23/05
14/05 – 29/05
17/05 – 30/05
24/05 – 07/06
06/06 – 20/06

Du kan bestille billetter på ovenstående datoer ved at klikke på den dato du ønsker, eller ved at gå ind på Momondo.

Hotel

Selvom dette scoop hedder “billige flybilletter til Vietnam”, så har jeg lige fundet et hotel frem i Ho Chi Minh, som du kan booke til de første 1-2 overnatninger. Hotellet hedder Hotel Prague og det har fået fine anmeldelser (4,0 ud af 5 på Tripadvisor). Hotellet ligger centralt i Ho Chi Minh og byen er samtidig nem at opleve til fods. Hotellet har en rooftop-pool med en fed udsigt over byen, restaurant og bar/lounge, samt gratis wifi. Prisen for 2 nætter i et dobbeltværelse er 473 kr, hvilket svarer til 237 kr. pr. person.

Se hotel tilbud her

Du kan selvfølgelig finde hoteller i alle slags kategorier i Ho Chi Minh. Hvis du ønsker at se en oversigt over dem, kan du klikke her: Hoteller i Ho Chi Minh

    Klik på billedet for at forstørre
Værd at vide

Pas og visum:

Vietnam er visumfrit i op til 15 dage. Dette kræver dog at du har et pas som er gyldigt i minimum 6 måneder fra din indrejsedato og at du desuden har en returbillet (eller anden dokumentation) for at du forlader landet igen efter 15 dage.

Ønsker du at opholde dig i Vietnam i længere end 15 dage, så kan du ansøge om et E-visa som har en varighed på op til 30 dage. Det kan du gøre via dette link: https://www.immigration.gov.vn

Du kan læse meget mere om pas og visum i Vietnam, på udenrigsministeriets side, som du finder her: Pas og visum i Vietnam 

Opsummering

Opsummering: Billige flybilletter til Vietnam
→ Fly fra enten Billund og København
→ Billige datoer i både maj og juni

Pris pr. person:
Fly: 2686 kr.
Samlet: 2686 kr.

Dette scoop er mere end 7 dage gammelt, derfor kan priserne have ændret sig.

Dobbelttjek altid ALLE priserne inden at du bestiller, således at du er på den sikre side

Vil du ikke gå glip af et tilbud som dette i fremtiden?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os på instagram!

Se vores seneste indlæg herunder og følg os på vores instagram og brug #Travelscoopdk