Inspiration Rejseguides

Gdansk guide: 48 timer i Polens smukkeste by

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

Er du på udkig efter en alternativ storbyferie? Polens smukkeste by er måske løsningen. Gdansk er proppet med historie, farverige bygninger, seværdigheder og lækker (billig) mad. Jeg har for nylig besøgt Gdansk og her giver jeg dig mine bedste tips, til hvad du skal opleve i byen.

I det nordlige Polen med en beliggenhed direkte ud til Østersøen, finder man Polens sjette største by, Gdansk. En by, som på trods af sin relativt “lille” størrelse og med knap 463.754 indbyggere (dobbelt så stor som Århus), har oplevet en stor stigning i antallet af turister i de seneste år. Turister som vælger at besøge byen på grund af dens charme og historie. Jeg har tidligere her på siden kaldt byen for ”Polens smukkeste” og efter at have tilbragt lidt over 48 timer i byen, kan jeg kun sige at jeg ikke har ændret mening!

Både Kastrup (Københavns lufthavn), Århus Lufthavn og Billund Lufthavn har direkte ruter til Gdansk, og med flybilletter til under 200. kr (tur/retur) kan man nærmest ikke lade være med at tage afsted. Jeg tog derfor et smut til Polens smukkeste by fra torsdag aften til søndag morgen. En kort tur, men nok til opleve det bedste byen har at byde på. Her får du mine anbefalinger til hvad du skal opleve i Gdansk:

Gdansk guide

Den Gamle by:

Hvis du besøger Gdansk, er du nødt til at opleve den gamle bydel. Gå en tur ned igennem byens historiske centrum, hvor de smukke, farverige bygninger falder som perler på en snor. Byen har en barsk historie og over 80% af Gdansk blev bombet under 2. verdenskrig. De fleste bygninger man finder i ”Den gamle by” er derfor ikke originale, men ikke desto mindre har de formået af genopbygge det hele, så det fremstår utrolig smukt. Her finder du både restauranter, caféer og masse af småbutikker, hvor du kan købe alt fra souvenirs til håndlavet kunst og lokale specialiteter.

Gdansk guide

Gåtur og middag langs kanalen

Nyd en gåtur langs byens smukke kanal, som minder en del om Nyhavn i København. Her finder du en masse restauranter, hvor du kan nyde et måltid og en kold polsk øl, som kan klares for cirka 50 danske kroner. Langs kanalen bliver du mødt af smukke og historiske bygninger, som blandt andet “kranen”, som er et af Gdansk varetegn. Hvis du vil opleve byens til-vands, kan du desuden hoppe på et af de mange cruises, som holder til langs kanalen.

Gdansk guide

Verdens største museum om Anden verdenskrig

Gdansk er byen hvor 2. verdenskrig startede – og sluttede, og fornyligt åbnede et kæmpe museum, hvor du kan komme med før, under og efter de dramatiske (og sørgelige) historier under krigen. Museet er med sine 23.000 kvadratmeter det største museum i verden, som har fokus på krigen og dens rædsler. Her kan du gå på opdagelse i forskellige temaer fra krigen og du nemt tilbringe det meste af den dag på museet. En rigtig god, men også barsk oplevelse.

Gdansk guide

Tur i Amber Sky:

Hvad har Gdansk tilfælles med London, Singapore, New York? De har alle et stort pariserhjul! Gdansks Amber Sky er 50 meter højt og en tur i hjulet tager cirka 11 minutter. I løbet af den tid kan du nyde udsigten ud over hele byen. Prisen for en tur er 45 kr og det kan klart anbefales at turen efter mørkets frembrud, hvor du kan opleve Gdansks gamle bydel lyse op.

Gdansk guide

Shopping i et splinternyt (og kæmpe) center

Når shopping-lysten skal stilles og kortet skal gløde, så tag en tur i Forum Gdansk. Det store shoppingcenter åbnede i 2018 og består af over 200 butikker og derudover er der biograf, restauranter og caféer, og meget andet! Her kan du sagtens fordrive et par timer, men pas på, for det kan godt gå hen at blive en dyr fornøjelse!

Har du mere tid:

Gdansk er nærmest smeltet sammen med badebyen Sopot, som ligger cirka 14 km. fra Gdansk. Sopot bliver af mange kaldt for “Østerøens riviera” og det en af landets mest populære sommerdestinationer. Her finder du smukke strande, lækre resorts og Europas største træmole! Hvis du har mere tid, vil jeg klart anbefale dig at besøge Sopot, specielt hvis du rejser om sommeren.


Værd at vide:

 

Hvordan kommer du fra Danmark til Gdansk?

Du kan flyve direkte til Gdansk fra både København, Århus og Billund. Du kan finde returbilletter fra:

København cirka 600 kr.

Århus cirka 100 kr.

Billund cirka 150 kr.

Du kan finde flybilletter til Gdansk her: Flybilletter Gdansk

Hvordan kommer du fra lufthavnen og til centrum:

Der er cirka 15 km. fra lufthavnen og til Gdansk, jeg anbefaler følgende transportmuligheder:

Taxi:
Der er cirka 12 km. fra lufthavnen og til centrum af Gdansk, så tager man tager en taxa er prisen omkring 100-150 kr. Led efter taxaselskabet City Plus Neptun, så er du garanteret en ordentlig kvalitet.

Bus:
Vil du tage en bus fra lufthavnen af, så skal du lede efter ZTM busserne. Bus nummer #210B forbinder lufthavnen med byen og har en transporttid på cirka 30 minutter. Prisen er cirka 2,50 ZL som svarer til 5 kr.

Hvilken valuta skal du bruge?

Polske zloty (PLN) – 100 zloty svarer til cirka 174,16 danske kroner.

Alt i alt var Gdansk en fantastisk oplevelse og helt klart en by jeg vil vende tilbage til.  Hvis du har yderligere spørgsmål eller hvis du har brug for tips eller lignende, så er du mere end velkommen til at skrive en kommentar herunder.

Skriv en kommentar