Bestil et rejseforslag

Med Travelsscoops Rejseforslag har du muligheden for at få tilsendt et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, helt gratis! Du skal blot udfylde nedenstående formular og så vil du modtage rejseforslaget pr. mail indenfor 2-3 hverdage.

Booking formular

Trænger du og din veninde til lidt kvalitetstid sammen, og til at komme lidt væk fra hverdagens stress og jag? Så har vi her samlet en række bud på, hvad I kan lave sammen i Kristi himmelfartsferien – og endda for overkommelige priser.

Kristi himmelfartsferien venter lige om hjørnet, og hvad bedre kan den bruges på end en venindetur? Herunder ses fem gode bud på en getaway, som alle ligger indenfor en overkommelig pris. Find den tur der passer bedst til lige netop dig og din veninde.

Stilfuldt hotel i Berlins midte

Er du også vild med den tyske hovedstad? Bo i hjertet af Berlin på et stilfuldt 4* hotel inklusiv morgenmad og velkomstdrink.

Tag veninden under armen, og tag en smuttur til Berlin i Kristi Himmelfartsferien. I Berlin har I de bedste muligheder for at få stillet shoppelysten med de mange butikker og shoppingcentre. Tag på sightseeing og besøg tv-tårnet, Brandenburger Tor og Berlinmuren. I skal bo midt i alle herlighederne på Hotel Catalonia Berlin Mitte.

Prisen er fra 739 kr. 

Se tilbud her:

Smuttur til hyggelige Malmø

Tag toget, bussen eller bilen over Øresundsbroen til Malmö og bo på det centralt beliggende First Hotel Jörgen Kock med morgenmad inkluderet.

Har du endnu ikke besøgt byen, som kun ligger en kort køretur fra København? Så er Malmø et perfekt bud på en skøn getaway med veninden. Malmø byder på lækre restauranter, barer, kulturelle tilbud, egen sandstrand og har over 200 årlige events. Vi lover, at I kommer ikke til at kede jer. Med hotellets placering midt i byen kan I gå rundt til de fleste seværdigheder – gratis motion, win-win!

Prisen er fra 289 kr. 

Se tilbud her:

4-stjernet hotel og wellness i Kolding

Man behøver ikke krydse landets grænser for en god venindeferie. Tag til Kolding og lad batterierne op i Dronning Dorotheas Badstue, og bo på det centralt beliggende 4* First Hotel Kolding inklusiv morgenmad og med adgang til Fitness.

Har du nogensinde været i Kolding? Den sønderjyske by har en fantastisk natur, spændende historie og masser af kunst og kultur. Tag din veninde med på en tur med afslapning og gåture i den skønne by og få et afbræk fra den travle hverdag.  

Prisen er fra 599 kr. 

Se tilbud her:

Forkælelse ved Østersøen i Tyskland

Kun 73 km fra den dansk-tyske grænse ligger det flotte ferieresort, Ostsee Resort Damp, med belliggenhed lige ned til Østersøen. Opholdet inkluderer morgenmad, 1 middag med drikkevarer og lån af badekåbe.

Trænger du og din veninde til at trække stikket et par dage, og bare slappe af i skønne omgivelser? Så er en tur til Østersøen i Tyskland lige noget for jer! Gå en tur langs vandet, og nyd den friske luft. Forkæl jer selv med lækre wellness-behandlinger, eller tag en tur i sauna. Så kan i jo også tage forbi grænsen og handle lidt lækkert på vejen.

Prisen er fra 799 kr. 

Se tilbud her:

Ystad Salsjöbad – DELUXE

Ystad Saltsjöbad tager forkælelse til den næste level. Tag til Sverige og nyd 1 overnatning med 3-retters middag, morgenmad og fri adgang til spa-området.

Sluk telefonen, og nyd en weekend i badekåbe og tøfler med din bedste veninde! I har fri adgang til wellness hele weekenden, og har masser af tid til at få sladret godt igennem, grint og blot nyde hinandens selskab. Vi garanterer at dit ophold vil give fornyet energi, så I er klar til at vende tilbage  til hverdagen.

Prisen er fra 2810 kr. 

Se tilbud her:

Hvad venter du på? Pak weekendtasken, tag din veninde i hånden og tag af sted mod nye oplevelser sammen. Hvor skal jeres tur gå til? Svar i kommentarfeltet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Følg os på instagram!

Se vores seneste indlæg herunder og følg os på vores instagram og brug #Travelscoopdk