Badeferie Rejsetilbud Storbyferie

Eventyr i Dubai og Abu Dhabi: 10 dage på 4 og 5* hoteller inkl. direkte fly for kun 4137 kr.

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

Er du på udkig efter et eventyr? I dag har jeg sammensat et vaskeægte ørkeneventyr til De Forenede Arabiske Emirater, hvor millionbyerne Dubai og Abu Dhabi venter på dig. Dubai behøves efterhånden ikke en introduktion her på bloggen. Den storslåede storby med verdens højeste bygning, er en destination du er nødt til at opleve. Skyskrabere midt i ørkenen, og nogle fantastiske strande – det kan ikke blive meget bedre. Abu Dhabi, som ligger cirka halvanden times kørsel fra Dubai, er et nyt bekendtskab her hos Travelscoop. Spoler man tiden 30-40 år tilbage, så var Abu Dhabi blot en lille fiskerby, men I dag er byen forvandlet til en international metropol, som klart er et besøg værd.

Dette scoop giver dig mulighed for at rejse 10 dage til De Forenede Arabiske Emirater, med indtjekning på 4- og 5-stjernede hoteller for kun 4137 kroner – det er vanvittigt! Læs med her og bliv klogere på hvordan du sammensætter dit næste ørkeneventyr.


Dubai og Abu Dhabi: 10 dage på 4 og 5* hoteller inkl. fly
Samlet pris: 4137 kr. 

SE FLYTILBUD                                         

SE HOTELTILBUD (DUBAI)            

SE HOTELTILBUD (ABU DHABI)


Dubai og Abu Dhabi

Flybilletter

Momondo har jeg i dag fundet en masse billige flybilletter til Dubai. Disse billetter er startskuddet til dit eventyr i ørkenlandet, De Forenede Arabiske Emirater.

Fly fra København

Prisen for flybilletterne er 1943 kr. pr. person.

SE FLYTILBUD         

Du kan finde flybilletter i prislejet 1900-2500 med blandt andet Norwegian (direkte), Pegasus Airlines og Aeroflot. Mit eksempel herover er med Norwegian fra d. 14. – 24. marts, hvor du kan flyve direkte tur/retur for kun 1943 kroner. Passer denne rejseperiode ikke ind i din kalender, kan du finde lignende afgange i store dele af marts. De mange forskellige afrejsemuligheder betyder selvfølgelig, at du sagtens kan ændre på rejselængden, hvis du ønsker en kortere eller længere rejse. Husk at hoteprisen kan variere!

Herunder er en oversigt over andre billige rejsedatoer (tryk på den dato du ønsker)


Dubai og Abu Dhabi

Hoteller

Herunder har jeg fundet 2 forskellige hoteller frem til din rejse – og der er ikke sparet på kvaliteten! Således kan du se frem til at bo på et 4-stjernet hotel i Dubai og et 5-stjernet hotel i Abu Dhabi. 

Hotel i Dubai (fra d. 15. – 19. marts)

Eventyret starter i Dubai, hvor du tilbringer de første 5 dage. Her har jeg fundet det lækre (og anmelderroste) Four Points By Sheraton Downtown Dubai, som er et 4-stjernet hotel, med en god beliggenhed. Her er både restaurant & bar, udendørs pool, motionscenter og meget andet. Du checker ind på et lækkert classic-værelse medkingsize-seng, gratis wifi, tv, mulighed for roomservice døgnet rundt, og et fint badeværelse med toilet og bruser. 

I forhold til beliggenheden, så ligger hotellet i området omkring Bur Dubai. Her bor du tæt på Dubais gamle (og charmerende) bydel og ligeledes tæt på den populære strand, LA Mer Beach. Derudover ligger der en metrostation 10 minutters gang fra hotellet, som kan fragte dig til blandt andet Dubai Mall og Burj Khalifa på ingen tid!

Hvad siger gæsterne på TripAdvisor?
Hotellet får vurderingen 4,5 ud af 5. Gæsterne roser især hotellets poolområde, de fine værelse og hotellets beliggenhed, hvor det er nemt at komme til både stranden og Dubais mange seværdigheder. Du kan læse flere anmeldelser her: TripAdvisor anmeldelser

Prisen for 4 nætter i et dobbeltværelse er 1852 kr, hvilket svarer til 926 kr. pr. person. (ved 2 personer)

SE HOTELTILBUD (DUBAI)            

Hotel i Abu Dhabi (fra d. 19. – 23. marts)

Efter et par oplevelsesrige dage i Dubai, går turen nu videre til nabobyen Abu Dhabi (du finder en transportguide længere nede i dette indlæg). 

I Abu Dhabi skal du bo som en ægte, arabisk sheik. Jeg har nemlig fundet et knaldgodt tilbud på det 5-stjernede Grand Millennium Al Wahda, og her kan du godt forvente dig at blive blæst fuldstændig bagover. Hotellet har hele 840 værelser og derudover er listen over faciliteter så lang, at det ikke giver mening at nævne det hele her. Men for kort at “opsummere”, så er der både pool og spa med fuld service, 3 restauranter og 2 barer, motionscenter, natklub, en fed tagterrasse og meget, meget mere!

Du checker ind på et hele 36 kvm. stort værelse med udsigt over byen. Her er en stor kingsize-seng, gratis wifi, tv og et badeværelse med toilet og badekar.

Hvad siger gæsterne på TripAdvisor?
Dette hotel får ligeledes vurderingen 4,0 ud af 5. Gæsterne roser især serviceniveauet på hotellet. Derudover har de fleste gæster kun roser tilovers for de fine værelse og hotellets mange faciliteter. Du kan læse flere anmeldelser her: TripAdvisor anmeldelser

Prisen for 4 nætter i et dobbeltværelse er 2003 kr, hvilket svarer til 1002 kr. pr. person. (ved 2 personer)

SE HOTELTILBUD (ABU DHABI)

Hotel i Dubai (fra d. 23. – 24. marts)

Som du måske har bemærket, så mangler der stadigvæk en enkelt overnatning på denne eventyrlige rejse – og den vil jeg anbefale dig at tage i Dubai. Du flyver retur mod Danmark om morgenen, og derfor vil den nemmeste løsning være at booke et hotel i Dubai, således at du ikke skal køre fra Abu Dhabi til lufthavnen midt om natten.

Men hvor skal du så bo? Jeg vil egentlig anbefale dig at booke det samme hotel i Dubai, som jeg foreslog længere oppe i dette indlæg. Du kan således snuppe en enkelt overnatning på Four Points By Sheraton Downtown Dubai for sølle 531 kr. for et dobbeltværelse, hvilket svarer til 266 kr. pr. person, hvis I rejser to personer. Hotellet ligger ovenikøbet kun 10 minutters kørsel fra lufthavnen, så det kan ikke blive meget nemmere.


Sådan kommer du til Abu Dhabi – og retur til Dubai

Du har et par forskellige muligheder, når du skal fra Dubai til Abu Dhabi – og tilbage igen. 

Den billigste løsning er at hoppe på bussen. Turen koster 25 AED (45 kr.) for en enkeltbillet og her skal du med bus E100, som kører fra Al Ghubaiba Bus stationen. Bussen afgår cirka hvert 15. minut og turen tager cirka 1,5-2 timers tid.

Du kan også vælge at tage en taxa. Her skal du forvente at turen tager omkring 1 time og 20 minutter og koster ca. 450-500 kr.


Værd at vide

Pas og visum
Dubai er visumfri i op til 90 dage. Dit pas skal dog være gyldigt 6 måneder fra indrejsedatoen. Husk det er dit eget ansvar at have styr på reglerne og de ændres løbende. Du kan finde mere info her: information om visum

Vaccinationer
Når du tager på en rejse som denne, kan der være behov for at blive vaccineret. Jeg anbefaler, at du besøger hjemmesiden Sikkervacination, hvor du gennem få trin kan finde ud af, hvilke vaccinationer du behøver. Alternativt kan du spørge din egen læge til råds.


Dubai og Abu DhabiEr du klar til at rejse? 😎

SE FLYTILBUD                                         

SE HOTELTILBUD (DUBAI)            

SE HOTELTILBUD (ABU DHABI)

 

Tak fordi du læser med her på bloggen! Jeg håber, at du kan bruge ovenstående som inspiration til din næste rejse. Er der noget, du er i tvivl om, så er du mere end velkommen til at skrive dine spørgsmål i kommentarfeltet herunder, og så vil jeg besvare det hurtigst muligt. Hvis du har gode rejsetips til destinationen, så må meget gerne dele dem med de andre læsere. 

Oliver fra Travelscoop

Mit navn er Oliver, og jeg er en 25-årig nordjyde med rejsefeber. Med en masse rejseerfaring i rygsækken finder jeg dagligt de bedste rejsetilbud til dig. Du kan læse mere om mig (og Travelscoop) ved at klikke HER. __________________________________________________________________________________________________ Dette indlæg kan indeholde affiliate-links (reklamelinks).

Skriv en kommentar