Inspiration Rejseguides

4 gode grunde til at besøge Hong Kong og Macau

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

Planlægger du at rejse til det østlige Asien? Så skal du helt sikkert inkludere Hong Kong og Macau på listen over de destinationer, du vil besøge. De to selvstyrende “miniput-stater”, som begge ligger i området omkring Perlefloden i Kina, var førhen kolonier (Macau portugisisk og Hong Kong britisk) men vendte tilbage til at være en del af Kina i henholdsvis 1997 (Hong Kong) og 1999 (Macau).

I dag byder Hong Kong og Macau på en masse spændende at opleve, på hver deres måde. Selvom de to byer er ret forskellige, har de den ting til fælles, at de byder på en interessant blanding af østlig og vestlig kultur. I denne artikel kan du læse 4 gode grunde til, hvorfor du absolut bør besøge begge steder under din Asien-rejse!

Hong Kong at night” (CC BY-ND 2.0) by Daxis

1. Nemt at komme rundt

Både Hong Kong og Macau har en stærk infrastruktur og et effektivt transportsystem, som gør det let for store mængder af turister at komme rundt. En simpel gåtur er også dejlig – på den måde kan man opleve den livlige atmosfære, som findes i begge byer.

I de seneste år har Kina desuden været i gang med at opføre en bro, der forbinder Hong Kong, Macau og det kinesiske fastland. Det betyder, at man fremover kan komme frem og tilbage mellem de tre områder langt hurtigere. Samtidig kan man uden besvær besøge både Hong Kong og Macau i løbet af få dage, og få oplevet alle de vigtigste attraktioner begge steder.

2. Spil på verdens bedste casinoer

Hvis du er lidt af en spillefugl, er Macau stedet at tage til. Siden slutningen af 00’erne har Macau nemlig overtaget Las Vegas’ status som verdens førende casinodestination, og er i dag hjemsted for verdens største casino, The Venetian Macau, og mange mange andre pompøse spillesteder.

Hvis du planlægger at spille på Macaus casinoer, er det en god idé at træne lidt hjemmefra på forhånd – blandt andet ved at prøve dig med de bedste live casinoer online. Selv hvis man ikke er der for at spille, er casinoerne i Macau stadig en attraktion i sig selv – og de fleste af dem ligger helt centralt i byen, så det er nemt at komme rundt i mellem det store udvalg.


Macau | Outside The Venetian” (CC BY-SA 2.0) by travel oriented

3. Storby attraktioner og shopping i verdensklasse

Hong Kong er en meget tætpakket by, der tilbyder en lang række storslåede attraktioner og aktiviteter. Man kan blandt andet nyde det berømte lys- og fyrværkerishow ved Hong Kong Harbor, og den obligatoriske tur til Victoria Peak, hvor man kan nyde den vildeste og mest uforglemmelige udsigt over byens skyline. Takket været byens størrelse kan man nemt få oplevet alle de vigtigste steder inden for en lille radius.

Man bør også rejse til Hong Kong og Macau, hvis man er på udkig efter eksklusive shoppingmuligheder. Hong Kong byder på flere kæmpemæssige shoppingcentre og berømte shoppinggader såsom Nathan Road, Tsim og Sha Tsui. Macau har til gengæld nogle spændende butikker i området omkring Senado Square. Det er muligt både at finde de dyreste mærker samt billige fund.

4. Macaus portugisiske twist

Macau er mere end blot casinoer og mærkevarer. På grund af Macaus fortid som portugisisk koloni, er byen den dag i dag stadig stærkt påvirket af en portugisisk-influeret kultur, som er helt unik og inspirerende. Blandt andet kan man finde autentiske portugisiske restauranter, og også blandinger af kinesisk (catonesisk) og portugisisk street food. Blandingskulturen gør uden tvivl Macau til en helt særlig rejseoplevelse i Østasien.

Oliver fra Travelscoop

Mit navn er Oliver, og jeg er en 25-årig nordjyde med rejsefeber. Med en masse rejseerfaring i rygsækken finder jeg dagligt de bedste rejsetilbud til dig. Du kan læse mere om mig (og Travelscoop) ved at klikke HER. __________________________________________________________________________________________________ Dette indlæg kan indeholde affiliate-links (reklamelinks).

Skriv en kommentar