Inspiration Rejseguides

Miniferie i påsken: 5 forslag til under 1000 kr.

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

Påsken nærmer sig og for mange er det ensbetydende med ferietid. Der er dog et stort problem; rejsepriserne er skruet i vejret henover påsken, hvilket betyder at mange er nødt til at droppe rejsen. Det vil jeg gerne komme til livs! Jeg har derfor fundet 5 forslag på en miniferie, som du kan tage på i påsken, uden at du sprænger feriebudgettet. Fælles for alle 5 forslag er nemlig, at de maks koster 1000 kr. pr. person.

Miniferie i påsken

3-stjernet hotelophold i København

Hvorfor ikke benytte påsken til at besøge vores dejlige hovedstad, som for nyligt blev kåret til verdens bedste by at besøge i 2019. København har oplevelser for enhver smag, uanset om du rejser med din partner, familie eller venner. Start dagen med en omgang shopping på strøget, efterfulgt af en middag i Nyhavn. Senere kan I slå vejen forbi Tivoli, eller tage en tur i biografen. 

Jeg har fundet et godt tilbud på det 3* Best Western Hotel Hebron, som midt i København. Her kan du netop nu booke to dage (1 overnatning) f.eks. fra d. 19.-20. april for kun 636 kr. pr. person – og det er endda inklusiv morgenmad!

SE TILBUD

Miniferie i påsken

Wellnesophold i Nordjylland

Skal påsken bruges på et afslapning i rolige omgivelser, så bør du tage et kig på dette tilbud til Hotel Viking i Sæby. Her finder du Danmarks største spafdeling, hvor den står på selvforkælelse fra top til tå. Hotellet ligger ovenikøbet kun 300 meter fra Kattegat, så det er oplagt at gå en lang tur langs kysten og nyde den friske havluft. 

Du kan booke 2 dage (1 overnatning) på Hotel Viking inkl. morgenmad for kun 748 kr. pr. person. Mit priseksempel er fra d. 19. – 20 april.

SE TILBUD

Miniferie i påsken

Storbyferie i Hamborg

Du kan også vælge at starte bilen op og køre til Tysklands 2. største by, Hamborg. Den enorme storby er super nem at komme til og der er en masse spændende ting, som du kan give dig til. Du kan blandt andet tage en tur i Miniatur Wunderland, som er verdens største modelbane, og en af byens største attraktioner. Hamborg har selvfølgelig også et par ret store shoppingcentre, hvor specielt Europa Passage er et besøg værd.

I Hamborg har jeg fundet et godt tilbud på hotel Hamborg Mitte, som er et 3-stjernet hotel med en central beliggenhed. Her kan du f.eks. booke et ophold fra d. 19. – 20. april i 2 dage (1 overnatning) for kun 426 kr. pr. person.

SE TILBUD

Miniferie i påsken

Hyggetur til Lübeck 

Næste tilbud går også til en by, som ligger på den anden side af grænsen. Lübeck ligger cirka 2 timers kørsel fra den dansk/tyske grænse og den tyske middelalderby er utrolig hyggelig, og et godt alternativ til de mere traditionelle, tyske turistbyer. Byen var i “gamle dage” en vigtig handelsby og fortiden er stadigvæk bevaret på bedste vis. Her kan du gå på opdagelse på byens museer eller oplev det traditionelle marked på Rådhuspladsen.

Jeg har fundet et tilbud på et fint 3* hotel midt i byen. Hotellet hedder TRYP by Wyndham Lübeck Aquamarin og her kan du booke 2 dage (1 overnatning) fra d. 19. – 20. april for kun 500 kr. pr. person. Prisen er inklusiv morgenmad.

SE TILBUD

Miniferie i påsken

5-stjernet ophold i Vejle

Jeg slutter af med et lækkert ophold på det 5-stjernede hotel Comwell Kellers Park, som ligger i naturskønne omgivelser nær Vejle, direkte ud til fjorden. Foruden den fantastiske beliggenhed, har hotellet også et hav af lækre spafacilieter, som blandt andet idendørspool, spa, sauna og meget mere. (bemærk at der skal betales gebyr for at benytte spa). 

Du kan booke 2 dage (1 overnatning) på Comwell Kellers Park inkl. morgenmad for kun 792 kr. pr. person. Mit priseksempel er fra d. 19. – 20 april.

SE TILBUD

 

Tak fordi du læser med her på bloggen! Jeg håber, at du kan bruge ovenstående som inspiration til din næste rejse. Er der noget, du er i tvivl om, så er du mere end velkommen til at skrive dine spørgsmål i kommentarfeltet herunder, og så  vil jeg besvare det hurtigst muligt.

Oliver fra Travelscoop

Mit navn er Oliver, og jeg er en 25-årig nordjyde med rejsefeber. Med en masse rejseerfaring i rygsækken finder jeg dagligt de bedste rejsetilbud til dig. Du kan læse mere om mig (og Travelscoop) ved at klikke HER. __________________________________________________________________________________________________ Dette indlæg kan indeholde affiliate-links (reklamelinks).

Skriv en kommentar