Bestil et rejseforslag

Med Travelsscoops Rejseforslag har du muligheden for at få tilsendt et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, helt gratis! Du skal blot udfylde nedenstående formular og så vil du modtage rejseforslaget pr. mail indenfor 2-3 hverdage.

Booking formular

Ecuador i den nordvestlige del af Sydamerika  er opkaldt efter ækvator, som løber direkte igennem landet, men hvordan føles det egentlig at befinde sig i “verdens midte”? Cathrine har prøvet det, og hun har skrevet et blogindlæg omkring hendes oplevelser i Ecuador og Galapagos, som blandt andet bød på en tur i Amazonas junglen, dykning med skildpadder og hajer, samt en masse salsadans! God læselyst.

Skrevet af Catrine Poulsen

Med min rejsegruppe og en masse forskellige busser, har jeg rejst ned gennem Ecuador og oplevet alt fra stort til småt. OG jeg var vild med det! Det har været fantastisk at kunne fordybe sig i et land. Bo hos de lokale og mærke den store kulturforskel på egen hånd, leve i junglen med alverdens edderkopper og slanger, bestige aktive vulkaner og opleve Galapagos, en national park som jeg uden tvivl vil kalde et vidunder.

Husk at trække vejret

Pyhh, Quito ligger altså oppe i 2800 højdemeter, hvilket i den grad kan mærkes!! Søndag = salsa, vores første gåtur i de smukke gader, var uden biler. De har nemlig indført bilfri søndag. Så gaderne var fyldt med ældre, unge, professionelle eller bare folk som havde lyst til at danse salsa, til de spanske rytmer. Vi var på city tour og ude i verdens midte, 00”00”00 breddegrader, hvor jeg havde en fod på den nordlige og en fod på den sydlige halvkugle, lidt sejt :))). Efter tre dage gik turen videre til Mindo Rainforest, hvor den stod på adventure og en masse adrenalin, det var så fedt.

 

Jungleeventyr i Amazonas

Jungleeventyret startede med en tre timers vandring, hvor vi fik et par gummistøvler på hver i sær, som vi skulle beholde på, samt lange bukser og trøje – i en luftfugtighed på over 70%, så var der altså ingen chance for, at have tørt tøj på, alt var fugtigt!! Vi boede hos en lille stamme på cirka 50 mennesker, som lavede mad til os. Om natten kunne vi falde i søvn til lyden af Amazonasfloden, under myggenet, som ikke var der for at beskytte os mod myg, men de store dyr som slanger, edderkopper og meget andet. De fire dage i Amazonas stod på vandring, riverrafting en hel dag ned gennem floden, vi fik lov at lave chokolade, hvor vi selv havde plukket chokoladebønnerne, rapelle ned af vandfald og og til sidst en jungefest med nogen fra stammen, som havde lavet jungejuice (hjemmelavet stærk tequila) limbo og andre sjove lege, vi havde det hyle morsomt!

Ecuador Ecuador

 Busture, småbyer og endelig sol og varme

Når man vælger at være 1,5 måned i et land, følger der selvfølgelig en masse transporttid med. Men der var der jeg valgte at “oplade mine batterier”. Jeg hørte musik og slappede af, i mens vi kørte gennem andesbjergene. Vi så den mest lyserøde solnedgang en af dagene vi kørte. Ellers oplevede vi maaaange forskellige byer. Banos, en festby uden lige, man føler sig tryg og de har nogen grinern diskoteker! Her var der mountainbike, bungy swing, vandfaldsture og en masse tømmermændshygge ved poolen. Vejret er rigtig skiftende i Ecuador, i sær i marts/april, men når solen var fremme, gav den virkelig farve, på grund af højdemeterne.

Vi ankom også til en by Vilcabamba, Amerikanernes pensionsby, haha. Her er husene rigtig fine, for alle de rige amerikaner er flyttet der til og lever det mest rolige og naturfyldte liv der. Vi red på heste og nød den dejlige stemningen som var i byen, sammen med mange andre backpakere. Efter næsten en måned så vi vand!! Og vi var kommet til et surferparadise, med drinksbarer, hyggelige cafeer, sandveje – en by lige ned til vandet. Det var som at være på ferie på sin ferie. For vi gik fra at have 15-20 grader og lange bukser på og så til 30+, hvor var det skønt! Her havde vi tre dage med solbadning, surflektion, paragliding, byture og god mad.

Ecuador Ecuador Ecuador

 GALAPAGOS!!!!! (længe ventet)

Der var kaos på vej til lufthavnen, nogen havde sovet over og andre havde været i byen dagen inden. Så vi kom en halv time senere afsted, men nåede heldigvis flyver, som kun tog lidt over en time, vildt skønt. Vi mødte vores nye søde guide, som vidste alt om øerne. Santa Cruz er hovedøen, med et befolkningstal på cirka 20.000. På Galapagos er dyrerne ikke bange for mennesker (endnu), for de har aldrig været truet, så fx. søløverne ligger over alt ved havnen og snupper bænkene. Vi besøgte et skilpadde areal, så Darwins museum, lidt skuffende, da der ikke var særlig meget om Darwin, men igen en masse skilpadder. Vi besøgte Isabela, en anden ø, cirka to timer i speedbåd fra Santa Cruz. Her vandrede vi til en aktiv vulkan, som kunne gå i udbrud når som helst. Vi kunne se hvordan magmaen kogte, i form af den røg som kom op, lidt vildt. Vi havde tre snorkleture, på den uge vi var der. En af dem var en hel dagstur, som var fantastisk! Vandet var krystal blåt og jeg svømmede med fem søløver!!! Ellers svømmede vi med en masse søskilpadder, kæmpe fisk og mini hajer. Galapagos er simpelthen noget af det aller fineste, og det bør besøges snarest, inden turismen overtager fuldstændig.

Ecuador Ecuador Ecuador

 4 dage hos en ecuadoriansk familie

Efter at have været på smukke og fantastiske Galapagos, havde vi en uge tilbage i højlandet. Og det var nu også dejligt! For vi skulle bo hos en Familie mig og en af pigerne. Bare et problem.. Familien kunne ikke engelsk og vi kunne ikke spansk, men efter et døgn fandt vi ud af at der var internet, for husets stand, gav os et helt andet indtryk. Så vi havde google translate samtaler, haha. Der var 12 grader, ingen døre mellem ude og inde og et toilet/bad i gården. En af aftnerne var der fest og hele familien (dvs. mor, far, 7 børn og deres børn) var samlet til middag og vi var over 22 mennesker til middag og der var virkelig bare liv og glade dage! Vores aftensmad var blevet grillet i en trillebør, lidt skørt. Vi var til en ceremoni, som fjernede de dårlige ånder, meget fascinerende og mærkeligt. Han spyttede alkohol ud i hovedet på vores guide, slog ham med blade og pustede røg fra en cigaret på ham. Ellers var det en stor oplevelse og se levestandarten hos en almindelig familie og være med til fest i deres nationaltøj.

Det hele er jo meget svært at beskrive (uden det skal fylde alt for mange sider) og vise ud fra billeder, Ecuador og Galapagos skal altså opleves!!!

Rejseknus Catrine :))))

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Følg os på instagram!

Se vores seneste indlæg herunder og følg os på vores instagram og brug #Travelscoopdk