Badeferie Rejsetilbud

Filippinerne: 12 dage på Boracay og Manila inkl. fly og hoteller for kun 5974 kr.

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

Er du klar til at opleve Filippinernes paradis? Jeg har sammensat en rejse som tager dig forbi landets hovedstad Manila og paradisøen Boracay. Alt sammen kan gøres for cirka 5974 kroner inkl. fly og hoteller. Når man siger Filippierne, kan man ikke undlade at sige Boracay. Den lille paradisø er et af de mest populære steder i Filippinerne, grundet de lækre strande og den charmerende ø-stemning. Boracay har tidligere været så populær, at regeringen i 2018 sagde stop, og lukkede øen fuldstændig ned, over en periode på 6 måneder. Der skulle ryddes op, og det skulle være slut med forurening, og fester på stranden til den lyse morgen. 

Nu er Boracay “genåbnet” og øen er igen det paradis, der tidligere har lokket turister til fra hele verden. Stranden White Beach, som flere gange er kåret til verdens bedste strand, er nu fri for plastflasker og cigaretskodder, og klar til at du kan sole dig dagen lang, eller snorkle i det krystalklare havvand. Hvad venter du på?


Filippinerne: 12 dage på Boracay og Manila inkl. fly og hoteller
Samlet pris: 5974 kr. 

SE FLYTILBUD         

SE HOTELTILBUD


Filippinerne

Flybilletter

Forleden fandt jeg en masse billige flybilletter til Filippinernes hovedstad Manila, som jeg sende afsted til medlemmerne af Travelscoop+. En del af disse afgange er stadigvæk tilgængelige og de kan endnu bookes til en fornuftig pris. Disse afgange er derfor dit udgangspunkt for denne rejse, ligesom jeg længere nede også har fundet billige indenrigsfly fra Manila til paradisøen Boracay.

Fly fra København til Manila

Prisen for flybilletterne er på 3635 kr. pr. person.

SE FLYTILBUD         

Flybilletterne er med Turkish Airlines og de kan findes i perioden marts-maj. Når du flyver med Turkish Airlines er billetten inklusiv bagage og mad ombord, så det behøves du ikke bekymre dig om. Mit eksempel herover er fra d. 10. – 22. april, hvor du kan booke flybilletten for 3635 kroner. Bemærk desuden de gode flyvetider, hvor du kun har et enkelt (kort) stop i Istanbul på vejen. 

Har du ikke mulighed for at rejse på førnævnte dato, så ingen panik. Herunder kan du se en oversigt over andre rejsedatoer, hvor du kan finde flybilletter i prislejet 3500-4000 kroner. Du skal dog være opmærksom på at hotelprisen kan variere!

Andre billige rejsedatoer (tryk på den dato du ønsker)

Fly fra Manila til Boracay

I dette rejseeksempel har jeg sat rejsen sammen således, at du har en enkelt nat i Manila når du ankommer – og en nat inden at du rejser hjem. Derfor har jeg herunder fundet en afgang d. 12. – 21. april, hvor du flyver med Air Asia. Prisen på indenrigsflybilletter på Filippinerne er ganske lav og du har mange forskellige muligheder. Så hvis du f.eks. ønsker et par dage i Manila inden du rejser videre, kan det sagtens lade sig gøre.

Prisen for flybilletterne er på 529 kr. pr. person.

SE FLYTILBUD         


Hoteller

Nu er der styr på flybilletterne til hele rejsen! Og derfor er turen nu kommet til hotellerne.

Du starter som sagt med en enkelt nat i Manila – ligesom du også tilbringer din sidste nat her. Derfor har jeg fundet et flot 4-stjernet hotel, som kan bookes en til en skarp pris. Ligeledes har jeg fundet et charmerende (og anmelderrost) 3-stjernet hotel på Boracay, hvor hotelpriserne godt kan være en smule pebret. Du er selvfølgelig velkommen til at op- eller nedgradere de valgte hoteller, således at de passer til dit behov (og pengepung).

Hotel i Manila (2 nætter)

Jeg har således fundet det 4-stjernede Ramada Manila Central, som ligger centralt og som har fået gode gæsteanmeldelser. Her tjekker du ind i det 25 kvm. stort superior-værelse med tv, gratis wifi, køleskab, minibar og badeværelse med toilet og bruser. 

Hvad siger gæsterne på TripAdvisor?
Dette hotel får også masser af ros på TripAdvisor, hvor det er vurderet til 4,5 ud af 5. Gæsterne roser især hotellets beliggenhed, som er yderst centralt og tæt på både Chinatown og flere forskellige shoppingcentre. Derudover får det høje serviceniveau også en kun ros med på vejen. serviceniveau. Du kan læse flere anmeldelser her: TripAdvisor anmeldelser

Prisen for 2 nætter i et dobbeltværelse er 1078 kr. hvilket svarer til 539 kr. pr. person (ved 2 personer).

OBS: Dette hotel skal bookes i 2 nætter – over to omgang. Prisen herover er samlet for begge nætter.

SE HOTELTILBUD

Filippinerne

Hotel på Boracay (9 nætter)

Velkommen til Boracay og det 3-stjernede Mecasa Hotel. Det charmerende hotel har en fantastisk beliggenhed kun 5 minutters gang fra den berømte White Beach (en af verdens bedste strande). Du checker du ind på et 15 kvm. stort standardværelse med dobbeltseng, aircondition og tv, samt et fint badeværelse med toilet og bruser. Der medfølger endda morgenmad under hele dit ophold!

Hvad siger gæsterne på TripAdvisor?
Hotellet vælter sig i gode anmeldelser på TripAdvisor, hvor de er vurderet til hele 4,0 ud af 5!  Læser man anmeldelserne, er gæsterne især vilde med hotellets beliggenhed og den medfølgende morgenmad. Du kan læse flere anmeldelser her: TripAdvisor anmeldelser

Prisen for 9 nætter i et dobbeltværelse (inkl. morgenmad) er 2542 kr. hvilket svarer til 1271 kr. pr. person (ved 2 personer).

SE HOTELTILBUD


Sådan kommer du fra lufthavnen til hotellet

Manila
Lufthavnen i Manila ligger knap en halv times kørsel fra hotellet. Her kan du enten vælge at tage en taxa, en Grab (samme koncept som Uber) eller benytte hotellets lufthavnstransport, som koster 900 PHP (cirka 110 kr.). 

Boracay
Du lander i lufthavnen MPH-godofredo P. Ramos som ligger cirka 40 minutters kørsel (og sejlads) fra Boracay. Jeg vil anbefale dig at booke en kombineret båd/bus transport med Island Star Express. Her er prisen 1075 PHP pr. person for en returbillet, som svarer til cirka 135 kr. Det kan du læse mere om her.


Værd at vide

Pas og visum
Filippinerne er visumfri i op til 30 dage. Dit pas skal dog være gyldigt i 6 måneder ud over opholdets varighed og derudover skal du ved indrejse i landet, kunne fremvise en gyldig returbillet, som beviser at du rejser ud af landet indenfor de 30 dage.

Husk det er dit eget ansvar at have styr på reglerne og de ændres løbende. Du kan finde mere info her: information om visum

Vaccinationer
Når du tager på en rejse som denne, kan der være behov for at blive vaccineret. Jeg anbefaler, at du besøger hjemmesiden Sikkervacination, hvor du gennem få trin kan finde ud af, hvilke vaccinationer du behøver. Alternativt kan du spørge din egen læge til råds. 


Filippinerne

Er du klar til at rejse? 😎

SE FLYTILBUD         

SE HOTELTILBUD

 

Tak fordi du læser med her på bloggen! Jeg håber, at du kan bruge ovenstående som inspiration til din næste rejse. Er der noget, du er i tvivl om, så er du mere end velkommen til at skrive dine spørgsmål i kommentarfeltet herunder, og så  vil jeg besvare det hurtigst muligt. Hvis du har gode rejsetips til destinationen, så må meget gerne dele dem med de andre læsere. 

Oliver fra Travelscoop

Mit navn er Oliver, og jeg er en 25-årig nordjyde med rejsefeber. Med en masse rejseerfaring i rygsækken finder jeg dagligt de bedste rejsetilbud til dig. Du kan læse mere om mig (og Travelscoop) ved at klikke HER. __________________________________________________________________________________________________ Dette indlæg kan indeholde affiliate-links (reklamelinks).

Skriv en kommentar