Der er nogen, der tager på sommerferie for at slappe af, solbade og spise is. Der er også nogen, som tager på sommerferie for at gå på opdagelse og opleve historiske og kulturelle hotspots. Og så er der endeligt nogen, der er så sportsfanatiske, at de planlægger deres sommerferie ud fra en interessant sportsbegivenhed, som finder sted i det land, hvor rejsen går til. Hvis du er en af sidstnævnte, kan det være at du bør rejse til en af de følgende tre destinationer i sommeren 2018 – især hvis du enten går op i fodbold, tennis eller cykling!
1. Fodbold = Rusland
Som du måske allerede ved, afholdes der lige nu VM i fodbold 2018. Denne gang er Rusland værtsnation for verdens største fodboldturnering, som startede 14. juni og fortsætter indtil 15. juli, hvor VM finalen afgøres på Luzhniki Stadium i Moskva. Lige nu er Brasilien favoritter til at vinde VM titlen med odds 5.00 hos bet365, mens Spanien har odds 5.50 for at blive verdensmestre. Foruden Moskva kan man også opleve VM kampe i mange andre russiske byer, heriblandt Skt. Petersborg, Sochi, Samara, Volgograd og mange flere.
Hvis du elsker fodbold, er Rusland altså den mest oplagte sommerferiedestination for dig i år. Selvom VM allerede er fuldt i gang, er det stadig muligt at finde afbudsrejser til Rusland, men du skal være hurtig og have styr på mange praktiske ting, som du kan læse mere om på Udenrigsministeriets hjemmeside. Hvis du uheldigvis ikke kan nå at planlægge en sommerferie til Rusland, inden VM slutter, så frygt ikke; du kan stadig følge med i alle dine favoritkampe på TV, om du så holder sommerferie i Danmark eller udlandet, og det er bedre end ingenting!
“tennis” (CC BY 2.0) by Marc Di Luzio
2. Tennis = London, England
Hvis du er helt vild med tennis, så kan sommeren 2018 måske blive dén sommer, hvor du endelig får taget dig sammen til at booke billet til Wimbledon i London. Wimbledon, der afholdes mellem 2.-15. juli i 2018, er en af de mest velkendte og klassiske Grand Slam turneringer inden for tennis, og modsat VM i Rusland kræver en ferie til Wimbledon i London ikke så meget forberedelse hverken tidsmæssigt eller praktisk.
Som altid er alle de største tennisstjerner med, og ifølge forskellige betting tips og nyheder er Roger Federer favorit til at vinde mændenes Wimbledon med odds 2.50 hos bet365, mens Serena Williams er favorit på kvindernes side med odds 6.00. Udover at følge med i de intense tenniskampe, har du selvfølgelig også mulighed for at gå på opdagelse i London, der altid byder på en livlig atmosfære og gode shoppingmuligheder!
“L’Arc de Triomphe” (CC BY 2.0) by Mark Bonica
3. Cykling = Paris, Frankrig
Man behøver ikke være en cykelfan for at vide, at det største og mest klassiske cykelløb, Tour de France, afholdes hver sommer og afgøres i Paris, når alle cykelrytterne kommer rullende langs den famøse allé, Les Champs-Èlysées. Hvis du altid har drømt om at opleve Touren fra nært hold, kan du sagtens komme til det denne sommer. Det er forholdsvist nemt og enkelt at planlægge sommerferie fra Danmark til Frankrig, og det er altså lidt mere specielt at se en etape med egne øjne frem for at lytte til Jørgen Leths maleriske beskrivelser i fjernsynet.
I 2018 afholdes Tour de France mellem 7. og 29. juli, og forud for turneringens start er den britiske rytter Chris Froome størstefavorit til at genvinde løbet med odds 2.87, mens australske Richie Port har odds 4.50. Udover cykelløb, byder Paris og mange andre franske byer på en masse romantiske seværdigheder, lækker vin og et dejligt klima!