Japan er muligvis ikke et land som mange har øverst på deres liste over rejsemål, men landet har utrolig meget at byde på, hvilket Joanna fra bloggen Eventyr i Sandet har skrevet om i dette blogindlæg. Her fortæller hun om familiens tur til Japan, hvor de blandt andet har været forbi landets hovedstad Tokyo.
Skrevet af Joanna.
Min familie og jeg tog i efteråret 2016 femten dage til Japan. Vi planlagde og arrangerede selv rejsen. Overnattede hovedsagligt i airbnb-lejligheder og benyttede os af Japans sikre og nemme offentlige transport, når vi rejste rundt. Vi besøgte Tokyo, Hakone National Park, Kyoto, Nara og sluttede i Tokyo igen for at flyve hjem. Vi gyste på Tsukiji Fish Market i Tokyo, måbede ved Guldtemplet i Kyoto og vores tre– og femårige børn hvinede over de nærgående hjorte i Nara – i ”den opadgåendes sols land” er der så mange muligheder for at opleve spændende og anderledes seværdigheder, at udfordringen består i at udvælge og prioritere.
Vi er i Japan, og vi er MAJET langt hjemmefra. På vores rejse hertil så vi stort set ikke solen i 24 timer. Det var sen aften, da vi tog af sted fra Dubai, og det var sen aften, da vi endelig stak nøglen i låsen i den lejlighed, som vi har lejet gennem airbnb her i Tokyo. I flyet tøffede den japanske udgave af generation DR-K rundt i I love Luxembourg-t-shirts og tøfler. De spiste flymad med pinde og var omhyggelige med engangstandbørsterne bagefter. Høflige og tilbageholdende. Det var spændende allerede i flyet at snuse til en lille flig af den japanske kultur.
Vi var ikke helt sikre på, hvordan de to små ville tackle tidsforskellen på seks timer, men det er egentlig gået nogenlunde. De var så meget i underskud af søvn fra den nat, hvor vi fløj, at især M faldt i søvn når som helst og hvor som helst. Torsdag morgen brugte vi på at komme os over flyturen (og det var ikke gjort med denne ene morgen, men vi havde altså sådan lyst til at komme ud og kigge lidt på Tokyo), og senere tog vi så metroen ind til Tokyo Station. Stationsbygningen er fra 1914 og under renovation. Det er den travleste station i Japan målt på antal toge per dag – 3000 – og forbindes både med metroen og Shinkansen.
Vi slentrede ned ad en bred allé med løvtræer i smukke efterårsfarver, som førte os til Imperial Palace. Paladset er stadig hovedresidens for Japans kejserfamilie, og derfor kan man ikke komme ind og se det. Før paladset blev bygget i 1868 lå Edo Castle (Tokyo blev før i tiden kaldt Edo) og fungerede som hjem for de shoguns, som regerede området. Stenmurene og – tårnene samt Nijubashi-broen, som fører over voldgraven fra de ydre til de indre af paladsets områder er fra dengang.
L og M er sjove at rejse med. Vi går aldrig den lige vej. Især L er meget hurtig til at klatre op, snige sig omkring eller kravle ind alle mulige steder. Efter en sen frokost på en lille restaurant gik L med Janus op til kassen for at betale. Imens han forsøgte at tyde de forskellige mønters værdi, gik hun på opdagelse langs de store vinduer og … sad fast! Bag radiatorerne var der lagt noget meget kraftigt klister-papir af-en-eller-anden-art på gulvet, og L stod så godt fast på det med sine sandaler, at Janus råbte ned til mig: ”Vi går ingen steder lige foreløbig!” Jeg var ved at hjælpe M med at spise færdig, men blev pludselig meget opmærksom på, hvad der foregik længere fremme i restauranten. Trods fælles hjælp lykkedes det ikke Janus og tjeneren at hive L løs fra papiret, så derfor tog Janus sandalerne af L (eller rettere: L af sandalerne). Tjeneren tog sandaler og papir med ud bagved, og da han kom tilbage var de heldigvis befriet for papir, men dog stadig meget klistrede nedenunder. L var lidt beklemt ved hele situationen, og vi fik os en god snak om, hvordan det føles at være flov.
Vi sluttede aftenen af med en omgang alt-godt-fra-havet/stalden/andedammen i tempura-dej med ris og misosuppe. Det var faktisk lækkert, meen grænsen for lyst til mad i tempura-dej indtrådte dog før, vi var færdige.
Vil du læse mere omkring familiens liv i Dubai eller om andre af deres rejser, så besøg deres blog på www.eventyrisandet.dk.
