Kan du ikke få nok af julen? Det kan jeg ikke og derfor har jeg i dag fundet endnu et juletilbud til dig. Turen går til skønne Göteborg på den anden side af Øresund, hvor der venter dig en julestemning udover det sædvanlige. Jeg har fundet et fantastisk tilbud hos Stenaline som inkludere både færge og hotel, og din juletur starter faktisk allerede i det øjeblik du stiger af færgen. Fra havnen kan du nemlig opleve ’Ljusstråket’, som strækker sig tre kilometer op til forlystelsesparken Liseberg. Besøger du Liseberg, vil du desuden opleve en magisk julestemning uden sammenligning. Parken er pyntet med intet mindre end 5 milioner julelys og overalt bliver du mødt af juleboder, butikker med julepynt og selvfølgelig en masse sjove forlystelser. Göteborgs midtby er også pyntet op til den helt store guldmedalje og her finder du julemarkeder og shopping i en lind strøm. Er du klar på en juletur til Göteborg? Så læs med her – det bliver ikke meget billigere!
Juletur til Göteborg: 2 dage på 4* hotel inkl. færgebillet
Samlet pris: 499 kr. pr. person. (ved 2 personer)

Hos Stenaline er jeg er faldet over et knaldgodt tilbud på en kombi-tur til Göteborg, som indeholder både færge tur/retur og hotel. Du sejler fra Frederikshavn i Nordjylland og tilbuddet er skruet sammen på den måde, at du vælger en dato og derefter vælger du hvilke færgeafgange du ønsker. Herefter får du et stort udvalg af hoteller, som du kan vælge mellem. Her kan du vælge alt fra 3- til 5-stjernede hoteller, og prisen svinger fra mellem 999 (den laveste pris) og op til cirka 2000 kr.
Tilbuddet er utrolig “fleksibelt” og du kan nærmest vælge alle datoer fra nu af og frem til nytår – både hverdage og weekender. Du kan f.eks. vælge at rejse fra d. 21. – 22. december (lørdag-søndag), hvor du har 1 overnatning på det 4-stjernede Hotel Riverton inkl. morgenmad for 999 kr. (for 2 personer), som svarer til 499 kr. pr. person.
TIP: På de fleste dage kan du vælge mellem 2-3 forskellige færgeafgange. Her vil jeg anbefale dig at ændre hjemrejsen fra om morgenen (typisk kl. 08.00 eller 09.10) til om eftermiddagen/aftnen (enten kl. 16.00 eller kl. 20.30) På den måde får du “næsten” en ekstra dag i Göteborg, til samme pris.
Prisen er fra 499 kr. pr. person (ved 2 personer)
Hvad skal du se i Göteborg?
Göteborg er altid et besøg værd. Men når vinteren kommer og den søde juletid begynder, har du endnu en grund til at besøge den svenske by. Fra slutningen af november bliver Göteborg forvandlet til en vaskeægte juleby og der bliver for alvor åbnet op for julestemning i byen. Men hvad skal du se, når du tager på en juletur til Göteborg? Her får du mine bedste bud.
Liseberg
Liseberg er uden sammenligning Göteborgs største attraktion og forlystelsesparken er altid et besøg værd. Når julen nærmer sig, bliver Liseberg forvandlet til et sandt slaraffenland for juleelskere og parken bliver pyntet med intet mindre end 5 millioner julelys. Derudover kan du både stå på skøjter, besøge julemarkeder eller nyde et julemåltid på en af de parkens mange restauranter.
Ljusstråket
Ljusstråket bør også stå på din to-do-liste over oplevelser i Göteborg og det er en oplevelse, som du kan have ret svært ved at komme udenom. Ljusstråket er nemlig en 3 kilometer lang juledekoration som strækker sig fra havnen (hvor du ankommer) og hele vejen hen til Liseberg. Oplev hvordan gader og stræder bliver oplyst af den kilometerlange lyskæde – det er et ret imponerende syn!
Juleshopping
Göteborg er en shoppingby! Her finder du alt fra storemagasiner og butikker med internationale brands, til små, lokale specialbutikker. Her finder du over 500 butikker på et ganske kort areal, og du har derfor mulighed for at komme hele shopping-paletten igennem, på ganske kort tid.
Julemarkeder
Når julen står for døren, bliver der stablet en række forskellige julemarkeder på benene i Göteborg. Julemarkederne byder på hjemmelavet håndværk, men også moderne designvarer og selvfølgelig også en masse lækre svenske delikatesser.

Er du klar til at rejse? 😎
Tak fordi du læser med her på bloggen! Jeg håber, at du kan bruge ovenstående som inspiration til din næste rejse. Er der noget, du er i tvivl om, så er du mere end velkommen til at skrive dine spørgsmål i kommentarfeltet herunder, og så vil jeg besvare det hurtigst muligt. Hvis du har gode rejsetips til destinationen, så må meget gerne dele dem med de andre læsere.

