Badeferie Rejsetilbud

Jungle og strand i Thailand: 12 dage på 3 & 4* hoteller inkl. direkte fly for kun 4884 kr.

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

Er du klar til et kombineret jungle- og strandeventyr i Thailand? Dette scoop tager dig med til den sydlige del af landet, hvor en af verdens ældste regnskove, og nogle af landets smukkeste strande venter på dig. Turen starter i den fantastiske Khao Sok nationalpark, hvor du skal bo på et anmelderrost hotel – midt i junglen. Her er du omringet af regnskov, smukke floder og den vilde natur, som blandt andet byder på vilde aber og elefanter. Efter et par oplevelsesrige dage i junglen, skal du selvfølgelig også forkæles en smule. Derfor venter der også et ophold på et skønt 4 stjernet hotel, tæt på Krabis paradisstrande.

Leder du efter en oplevelse udover det sædvanlige? Tag med til Thailand og få en oplevelse for livet!


Jungle og strand i Thailand: 12 dage på 3 & 4* hoteller inkl. direkte fly
Samlet pris: 4884 kr.

SE FLYTILBUD             

SE HOTELTILBUD 1

SE HOTELTILBUD 2


Jungle og strand i Thailand

Flybilletter

Det første du skal bruge er selvfølgelig flybilletter til Thailand. Her har jeg fundet en masse billige (og direkte!) flyafgange til Krabi i det sydlige Thailand. 

Fly fra København

Prisen for flybilletterne er 3472 kr. pr. person.

SE FLYTILBUD             

Rejsen starter i København, hvor Norwegian (kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistance) flyver direkte til Krabi. Mit eksempel herover er fra d. 13. – 25. marts, hvor du kan booke flybilletten for 3472 kr.

Norwegians direkte rute mellem København og Krabi lukker desværre i udgangen af marts, hvilket betyder at det er begrænset med andre billige afgange – i hvert fald med Norwegian. Herunder har jeg derfor fundet et par afgange med Qatar Airways, som godt nok koster et par hundrede kroner mere end eksemplet herover, men så er flybilletterne også også inklusiv bagage og forplejning ombord.

Andre billige rejsedatoer (tryk på den dato du ønsker)


Jungle og strand i Thailand

Hoteller til rejsen

Hotel 1: Our Jungle Camp – Eco Resort (dag 1 – 4)

Din rejse starter i junglen, i landets måske flotteste nationalpark, Khao Sok. Her ligget det anmelderroste hotel Our Jungle Camp – Eco Resort, omringet af den vilde natur. Her skal du tilbringe de første 4 dage (3 nætter) af dit ophold – og her kan du godt forberede dig på en oplevelse, der med garanti vil gå ind på listen over de mest unikke hoteloplevelser, du har haft i dit liv.

Når du ankommer til hotellet, bliver du mødt af den flotte reception, der er bygget af bæredygtig bambus. Her finder du også hotellets restaurant og bar, hvor du kan smage på thai-specialiteter eller nyde en iskold drink, mens du nyder udsigten over junglen.

Se en video fra hotellet her:

Hotellet har en række forskellige værelsestyper, men dette tilbud tager udgangspunkt i typen “Bamboo Hut”, hvor du i bedste B.S stil, bor midt i jungen. Her tjekker du ind i en (cirka) 19 kvm. stor hytte med eget badeværelse og derudover er der både myggenet, blæser og en fin balkon/have. Alle hytter bliver desuden forsynet med frisk drikkevand dagligt.

Foruden det fantastiske hotel, byder området også på en masse unikke og fantastiske oplevelser. Det kan du læse mere om længere nede på siden under “oplevelser”.

Hvad siger gæsterne på TripAdvisor?
Hotellet er vurderet til hele 4,5 ud af 5 og derudover har de fået et udmærkelsescertifikat, fordi hotellet konsekvent modtager gode anmeldelser. Du kan læse flere anmeldelser her: TripAdvisor anmeldelser

Prisen for 3 nætter i et dobbeltværelse er 668 kr, hvilket svarer til 334 kr. pr. person. (ved 2 personer)

SE HOTELTILBUD 1

Hotel 2: Anyavee Ao Nang Bay Resort (dag 4 – 12)

Efter turen i junglen, går turen videre til det populære område omkring Krabi, hvor den står på selvforkælelse og lækre badestrande.

Har jeg fundet det 4-stjernede hotel Anyavee Ao Nang Bay Resort, der ligger blot 5-10 minutters gang fra stranden. På hotellet tjekker du ind på et lyst værelset med bl.a. aircondition og gratis Wi-Fi. Værelset er også udstyret med balkon/gårdhave, hvor du kan nyde de lune aftentimer.

På hotellet finder du desuden en masse lækre faciliteter, som bl.a. pool, egen restaurant og meget mere.

Hvad siger gæsterne på TripAdvisor?
På Tripadvisor scorer hotellet 3,5 ud af 5 stjerner, hvilket er ret højt. Det er især den beliggenheden, servicen samt renligheden, som bliver rost af hotellets gæster. Du kan læse flere anmeldelser her: TripAdvisor anmeldelser

Prisen for 8 nætter i et dobbeltværelse er 2156 kr, hvilket svarer til 1078 kr. pr. person. (ved 2 personer)

SE HOTELTILBUD 2


Oplevelser i Khao Sok

Udover den helt specielle oplevelse det er at bo på et hotel ude i junglen i Thailand, byder området også på en perlerække af unikke oplevelser.

Oplev elefanter (med respekt!)
En af de mest unikke oplevelser, er hvor du kan opleve elefanter på tætteste hold. Elefanten har været en del af den thailandske kultur igennem flere århundreder, og der bliver naturligvis værnet om dette majestætiske dyr. Elefanterne bor i et reservat og lever derfor i deres naturlige habitat, hvor der bliver passet på dem. Denne oplevelse skal derfor IKKE sammenlignes med blandt andet rideture på elefanter, som man kan opleve andre steder i Thailand!

Her kan du komme tæt på elefanterne og hvis du er heldig, måske få lov til at fodre, eller vaske et par af de enorme dyr – men der er IKKE mulighed for at ride på dem.

Natsafari
Når solen er ved at gå ned over junglen, kan du komme med på natsafari og opleve hvordan junglen vågner op. Via en guidet tur kommer du gennem junglen, hvor du vil opleve vilde dyr på nærmeste hold. Du bliver udstyret med en pandelampe som skal vise vejen gennem junglen på denne vilde oplevelsestur. Denne oplevelse er for de hardcore naturelskere, som gerne vil slippe den indre B.S. fri!

Kanotur
En af de smukkere oplevelser som området byder dig på, er en kanotur gennem junglen. På denne tur bliver du transporteret gennem junglen i en kano, med en guide vil din side, som viser og fortæller dig historier om den fantastiske natur.

Tur på floden i gummiring
Ligesom kanoture kommer du med denne oplevelse gennem junglen, samtidig med at du flyder i en gummiring. Du kan opleve alle de smukke omgivelser, og måske være heldig at spotte en af områdets mange, vilde aber. På denne tur kan du også prøve prøve en rebsvinge, hvor du i bedste Tarzan stil svinger dig i lianer midt i junglen.


Sådan kommer du fra lufthavnen til hotellet 

Dette ophold er skruet sammen på den måde, at du starter med et ophold i junglen på Our Jungle Camp hotellet og efterfølgende tager tilbage til Krabi og tilbringer den sidste del af rejsen.

Sådan kommer du til Our Jungle Camp – Eco resort

Hotellet ligger cirka 2,5 timers kørsel fra lufthavnen. Hotellet tilbyder lufthavnstransport for cirka 2500-3000 baht, som svarer til 450-700 kroner. 

Sådan kommer du fra Our Jungle Camp til Krabi

Du skal selvfølgelig også bruge transport når du skal retur til Krabi til den sidste del af rejsen. Her skal du forvente at betale cirka samme pris.


Værd at vide

Pas og visum
Thailand er visumfri i op til 30 dage. Dit pas skal dog være gyldigt i 6 måneder ud over opholdets varighed. Det er dit eget ansvar at have styr på reglerne og du kan læse meget mere om pas og visum i Thailand, på udenrigsministeriets hjemmeside, som du finder her: Pas og visum i Thailand 

Vaccinationer
Når du tager på en rejse som denne, kan der være behov for at blive vaccineret. Jeg anbefaler, at du besøger hjemmesiden Sikkervacination, hvor du gennem få trin kan finde ud af, hvilke vaccinationer du behøver. Alternativt kan du spørge din egen læge til råds. 


Jungle og strand i Thailand

Er du klar til at rejse? 😎

SE FLYTILBUD             

SE HOTELTILBUD 1

SE HOTELTILBUD 2

 

Tak fordi du læser med her på bloggen! Jeg håber, at du kan bruge ovenstående som inspiration til din næste rejse. Er der noget, du er i tvivl om, så er du mere end velkommen til at skrive dine spørgsmål i kommentarfeltet herunder, og så  vil jeg besvare det hurtigst muligt. Hvis du har gode rejsetips til destinationen, så må meget gerne dele dem med de andre læsere. 

Oliver fra Travelscoop

Mit navn er Oliver, og jeg er en 25-årig nordjyde med rejsefeber. Med en masse rejseerfaring i rygsækken finder jeg dagligt de bedste rejsetilbud til dig. Du kan læse mere om mig (og Travelscoop) ved at klikke HER. __________________________________________________________________________________________________ Dette indlæg kan indeholde affiliate-links (reklamelinks).

2 Comments

  1. Avatar
    Dorte. N Jørgensen Reply

    Hej Oliver hvad vil en ferie for 3 Voksne Koste ? Jungle og strand i Thailand: 11 dage på 3 & 4* hoteller inkl. direkte fly for kun Noget i den retning🤔 vi vil gerne afsted i uge 8 og 9 .
    Med venlig hilsen Dorte

Skriv en kommentar