Dagens blogindlæg er skrevet af Mathilde, som har opsagt sit job og rejst til Asien. Mathilde vil i løbet af rejsen dele hendes oplevelse her på Travelscoop, igennem hendes rejsedagbog. Første stop på rejsen er Nepal, hvor den stod på trekking, turistfælder og en drøm om at bestige verdens højeste bjerg, Mount Everest. God læselyst.
Skrevet af: Mathilde Stenild.
Jeg hedder Mathilde, er 23 år gammel, jeg har endelig sparet nok penge sammen til min drømmerejse! Opsagde derfor mit job i Århus for at udleve min drøm, om at rejse for en længere periode.
Turen går til Asien! Med mig har jeg min gode veninde – til og med nytår, hvorefter jeg fortsætter alene.
Velkommen til mit Rookie backpacker eventyr;
Verdens højeste bjerg 8848m… ligger som en del af Himalaya kæden, på grænsen mellem Kina og Nepal. Allerede fra flyveren kunne vi se hvordan de høje bjergtoppe stak op over skyerne. Wow.. her kan Himmel“bjerget” altså godt pakke sammen! Tættere mod landjorden forvandlede de hvide toppe sig til høj grøn natur, og sidst tætpakket; Kathmandu. Jeg husker ikke hvilke forestillinger jeg havde gjort mig om Nepal hjemme fra, men modtagelsen i Tribhuvan lufthavn, som mest af alt lignede en gammel politistation eller en scene fra Breaking Bad – var slet ikke hvad jeg havde haft i tankerne.
Bare 5 km, men svarende til ca. 40 min kørsel fra lufthavnen, ligger hjertet af Kathmandu; Thamel – bitte små gader med alverdens cafeer, restauranter oppe og nede og ikke mindst trek udstyrs butikker i lange baner! De mange farverige bedeflag pryder gaderne sammen med 200 kludret elkabler. Vi er ikke de eneste der kommer med store backpacks. Turister i vandrestøvler, hippiebukser og div. Pro trekker tøj er en fast del af gadebilledet i Thamel. For Nepal er et ægte trekker paradis.
..og netop trekking er også hovedårsagen til vores rejse starter netop her! Som den adrenalin junkie jeg er, er drømmen selvfølgelig Everest.. men som indfødt dansker fra et af verdens fladeste lande, kan min erfaring fra 10km ruten i Hammer Bakket slet ikke sammenlignes med naturen i Nepal.. Så ikke blot som Backpacker newbie, men også trekker newbie sagde den sunde fornuft at vi heller måtte starte i de “små”! Derfor havde vi hjemmefra booket Poonhill trekket, som er en del af Annapurna Circuit. Højeste punkt på ruten;3200m (en 1/3 af Everest – så har vi da næsten besteget det! Eller..)
Kathmandu
Vores 15 dages Nepal program var stramt tilrettelagt; vi skulle nå så meget som muligt!
De første overnatninger i Kathmandu, foregik på Highlander Inn, billigt og pænt hotel centralt i Thamelen, i Katmandu. Skal man til Nepal, er et par overnatninger i Thamel et must! Væk fra de osende hektiske gader, finder man de smalle gader med alverdens butikker der har alt inden for trekkerudstyr, souvenirs, smykker og en masse hyggelige restauranter/caféer. Vi var så heldige at ankomme til Nepal under Tihar festival, så der var stemning, alle steder vi kom! Med dans, musik, lys og hunde pyntet med kranse. Tihar festival er en 5 dages festival, hvor de bl.a. fejre hunden for dens loyalitet samt koen, lyset mm. Bonusinfo; Thamel er netop ved at blive forvandlet til en total bilfri zone, så snart kan man gå med ro i sindet, uden at skulle springe for livet for de mange motorcykler/biler!
Tip; Flere af seværdighederne i Kathmandu er i gåafstand fra Thamel.. Så kan du kapere varmen, trafikken og de mange taxier der virkelig gerne vil køre dig, vil jeg anbefale man går! ..og ser samt mærker byen fra en helt anden side. Fra Thamel gik vi bl.a. til; Swayambhunath Temple (abe templet) og Pashupatinath Temple (templet hvor de kremere de døde ved floden). Ved alle attraktioner du kommer til, kan du næsten ikke undgå høflige mennesker begynder at tale til dig, hvorefter de ender ud i at vil være din guide, og selvfølgelig vil have penge. Det er ikke nødvendigt..Sæt dig ind i historien hjemmefra og gå rundt på egen hånd. Vær obs på alle munkene/kvinderne der vil velsigne dig med den velkendte hindu plet og/eller de meget farverige Hinduer. De forventer en skilling eller to for den røde plet, eller for at få taget et billede med dem.
Pokhara
Efter 2 overnatninger i Kathmandu, skulle vi mod Pokhara 205 km nordøst fra Kathmandu. Vi havde hjemmefra booket en samlet tur med Riverrafting og trek, så tidligt om morgen mødtes vi med vores guide og gik mod bussen. Efter et par timers kørsel blev vi smidt af i en vejkant hvor en mand med rafting udstyr ventede. Ret randome, men det var virkelig fedt! 3 timer senere, stod vi våde i en ny vejkant hvor vores guide ventede og fik os ombord på en localbus. Jegvedikkehvormangetimersenere.. men mørkt var det blevet! Ankom vi til Pokhara. En by med fortov! wow, vi var imponeret i forhold til det “kaos” der er i Kathmandu.
Efter man har prøvet trafikken/transporten i Nepal, sætter man virkelig pris på så lille en ting som den asfalt, vi har i Danmark! Trafikkaos, vanvidskørsel, bjergkørsel hvor man føler bussen er 1 cm fra kanten og ikke mindst elendige veje er blot en del af oplevelsen…!
Tip; prøv en lokalbus… men hold dig til turistbusser! En lokalbus er meget sjovt den første time. Men når man har stået op i 3 timer, i vanvittig bjergkørsel og folk der kaster op omkring dig – ender det ud i ren udholdenhed… Så betal gerne lidt ekstra, og vælg turistbusserne. Men forvent ikke samme standard som i Europa, bare vær glad for du har et reserveret sæde! Derudover væbn dig med tålmodighed og snacks.. en bustur kan tage alt fra 4 – 10 timer.
Trekking time
Alarmen ringede 05.00, vores guide ville have os ud af døren kl 06.00 for endnu flere timers bumle-kørsel ventede os! Vi var så heldige at han havde skaffet en jeep, så vi ikke skulle med en ny localbus til toppen af vores starting point. Skønt!
Udsigten på køreturen var for vild. Selvom vi kørte på små veje, hvor man ofte ikke turde kigge ud af vinduet fordi man ville kigge 200m lige ned i en kløft. Så var udsigten til Nepals natur og bjerge, virkelig breathtaking. Vores trek startede fra Kyumi hvorfra vi gik til Tadapani og afsluttede første dag i Ghandruk. Trekket der til var hårdt! 5 timer i fuld sol, høj luftfugtighed og hundredvis af trapper. Både inde i skov og ude på bjergsider. ..og vi som troede vi var i god form, badede i sved efter 1 time. Det er altså lidt noget andet end det lokale Fitnessworld!
I Ghandruk blev vi indlogeret i et teahouse, der bestod af tynde blik vægge omkring os, 2 meget hårde senge og kogte edderkopper i vores ris.. Vi var knap så positive på det tidspunkt..haha! Men udsigten var til gengæld fantastisk!
Dag 2 skulle vi mod Ghorepani, igen en ca. 5 timers trektur – men en lang større fornøjelse end igår! Knap så mange trapper, og bare en masse skøn natur og utrolige udsigter! Ghorepani by var også langt hyggeligere end Ghandruk. Vi blev indlogeret på ren “luksus” ift. forrige nat. Et ægte hus, med rigtige vægge, eget toilet og den mest vilde udsigt udover en bjergene.
Dag 3, op kl 04.30 trekke kl 05.00 til toppen af Poonhill, se solopgangen og ikke mindst en fantastisk udsigt udover hele Annapurna Circut! Derefter ned igen til Ghorepani, spise morgenmad og så ellers hele vejen ned til Nayapul.. de første par timer var skønne med en masse stier og skov. Men så kom trapperne… dobbelt så mange af dem. Vores knæ og ben var som robotter til sidst! De flyttede sig, helt per automatik.. Det gjorde ondt.. Men ned kom vi efter ca. 6 timer.. og det var skønt!
Uanset om man er det største naturmenneske eller ej, vil jeg klart anbefale et trek i Nepal. Det kan ikke beskrives hvordan det føles bare at være you and the nature.. ikke en iphone der bipper konstant, eller alverdens du skal tænke på. Det eneste det handler om er hvor du skal sætte fødderne, og så ellers nyde den ualmindelige gode udsigt!
Tip; 1.Hyr en guide! Hvis du er newbies ligesom os.. Vores guide sørgede ikke kun for os på trekket. Men hele vejen fra Kathmandu, rafting, Pokhara til toppen af Poonhill og tilbage igen. Hvor han hele tiden havde check på om både vi og alt vores bagage var med, hvilket vi satte stor pris på. Specielt da vi raftede, for bussen fortsatte med backpacks, og uden os.. argh!
2. Rejser i flere sammen, så pak om, medbring kun det i skal bruge til trekket i én backpack og lad resten blive på hotellet. (De kan ofte sørge for opbevaring) For uanset om i skal bære det selv, eller har en carrier, så vil han/hun eller dig sætte stor pris på det!
C(S)hitwan
Nationalparken i Chitwan, “vilde” elefanter, masser af dyreliv og smuk natur… not so much, er vores oplevelse hvertfald! Vi havde bestilt endnu en tur hjemme fra.. hvilket vi med denne her specielt fortryder!
Dagen efter trekking skulle vi med bus fra Pokhara til Chitwan, igen mange timers kørsel.. Vi blev hentet ved busstoppestedet og kørt til vores Jungle “Resort” hvor vi blev præsenteret for de 3 dages program, som slet ikke stemte overens med det vi havde bestilt hjemme fra.. Vi konfronterede dem, og efter lidt rettelser skulle vi afsted på første aktivitet; junglewalk. Vi havde forestillet os vi blev kørt ud til junglen, skulle gå et par timer og spotte dyr. Men vores guide tog os simpelthen bare i hånden og gik med os fra resortet, gennem byen og ned til floden hvor der skulle være et rigt dyreliv….. Not so much. Selvfølgelig kan man ikke styre hvor dyrene er, men programbeskrivelsen var virkelig hypet op i sådan en grad at vi troede det hvertfald ville vrimle med bare lidt flere dyr.. Desuden var det ret ironisk at han gik med en “protect the nature” vest, og samme tid kastede sten efter stakkels gadehunde, der blot fulgte pænt med på vores tur…. Han var ikke populær ved os! Om aftenen skulle vi se en “autentisk” Tharu people dance.. Denne foregik i en hal, og samtlige dansere havde Adidas bukser og Nike sko på.. autentisk…. Efter første dag i Chitwan, var vi slet ikke imponeret!
På dag 2 skulle vi tidligt op på kanotur og dernæst et Elephant breeding center. Hjemmefra havde vi gjort det meget klart, at vi absolut ikke ville støtte noget som helst med elefant ridning. Derfor fik vi at vide at så var elephant breeding centret en rigtig god oplevelse. Det så vi selvfølgelig frem til! Men da vi ankom, var vi mildest talt i chok… Det første vi føres ind i, er et informationsrum med plakater der viser og fortæller hvordan elefanterne trænes til ridning. Hvordan de mishandles med jernspyd og flammer for at “knække” deres sind. Udenfor, tror vi elefanterne går i løse i store indhegninger. Men de står alle lænket til pæle, og elefantungerne så langt fra deres mødre, at de ikke kan nå dem… Vi er målløse, og beder om at komme til udgangen. “Guiden” giver os en dårlig forklaring, at grunden til de er lænket er fordi de farlige for landsbyen, da det er store dyr… Igen, er vi ikke i en nationalpark? Skal de ikke gå frit?
Senere samme dag skulle vi på Jeepsafari. Vi så ét placeret næsehorn i en indhegning, og var meget heldige at se 3 vilde. Derudover kørte vi forbi en krokodillefarm (hvor de avler krokodiller i bassiner) og en elefant træningslejr. Chokerede, målløse og ikke mindst skuffede glædede vi os bare til den 8 timers bustur væk fra Chitwan tilbage til Kathmandu.
Måske var vi bare uheldige med vores pakke.. men Chitwan virker mest af alt som et turist-hjul hvor de blot skal have en masse turister hurtigt ind og hurtigt ud. Alle turene virker som et hjul der bare kører per automatik, der er ingen ægthed over dem.. overhovedet. Så efter denne oplevelse er det bestemt ikke noget vi vil anbefale andre!
Tip; Undersøg Resorts/Chitwan pakken grundigt hjemmefra, check anmeldelser osv.. Vi mødte en anden turist i bussen der sagde, at han var på en total organic farm hvor de lærte turisterne om hvordan de gror alle deres egne ting og lader elefanterne gå frit.
The Last Resort
Efter én overnatning i Kathmandu, skulle vi mod sidste aktivitet i Nepal; The Last Resort.
Last Resort var vi blevet anbefalet hjemmefra, da det skulle være en god afslutning på Nepal. Tæt på grænsen til Tibet ligger dette aktivitets resort, i smukke omgivelser. Her kan man alt lige fra bungeejump, riverrafting, mountainbike til rapelle i vandfald og meget mere! Når du først har passeret indgangen; den høje hængebro, der hænger 160m over en flod, kommer man direkte til det hyggeligste resort med chillout område og telte som man indlogeres i. Vi havde 3 overnatninger her, til bungeejump, trekking på egen hånd og så ellers bare slappe af inden vi skulle videre til næste destination; Sri Lanka.
Tip; Bungeejump eller Canyon swing fra den høje hængebro er et must! Det er så grænseoverskridende, selv hvis man kun har en meget lille form for højdeskræk som os. Jeg var meget tæt på at bakke ud, da jeg stod ude på den lille platform 160m over floden. Men da jeg tog springet var det så sjovt, at jeg kunne gøre det igen! Bungeejumpet er det 9. højeste i verden! Hvor Canyon Swinget kan pryde sig med at være verdens højeste så det siger lidt.. når man flyver dér med en topfart på 150 km/t – TRY IT!
5 try, tip or eat;
- Tag til Nepal for at trekke, no doubt. Der er ruter for alle! Helt ned til 3 dages ture, til flere uger.
- Køb et par gode vandrestøvler hjemmefra – og køb resten dernede. Jakker, trøjer, fleece, huer og vanter… Du finder både ægte NorthFace butikker, og hundredvis af knap så ægte butikker med alt du skal bruge!
- Taxa er ok billige! Men ved to piger som os, forsøger de at tage overpris.. Do not fall for it!
Prut om prisen, ja ikke kun i taxaen.. stort set alle steder! Vær selvfølgelig fair – men ex; taxa tur til lufthavn, første pris; 1100NPR betalt pris; 600NPR – bare vis pengene og sig det er alt du har, så er der hvertfald én af de 20 taxamænd der siger ok! - Snyd ikke dig selv for et par overnatninger i Thamel, der er masser af hoteller og hostels til ethvert budget.
- Forbered dig på ualmindelig lang transport rundt i landet.. hvertfald 3-10 timer! Ekstrem dårlige veje, lange køer og fyldte busser. Busserne holder pause ind imellem – men ha’ alligevel et lager af vand og snacks med fra start.
Tak Fordi du læste med. Næste gang vi hører fra Mathilde, har hun skiftet Nepal, og de smukke bjergkæder, ud med lidt varmere vejr og lækre strande i Sri Lanka! Vi ses snart igen.
