En weekend i Manchester er måske ikke det der står aller øverst på din bucketliste, men det er en skam! For den nordengelske by er nemlig i en rivende udvikling og er gået fra at være en trist og grå industriby, til at være en af Storbritanniens mest trendy storbyer. Manchester er mest kendt for sine to fodboldklubber; Manchester United og Manchester City, men byen har meget mere at byde på end blot fodbold. Hvis du elsker shopping og kultur, så er Manchester det helt rette sted. Byen har en masse forskellige shoppingmuligheder og sammenlignet med London, så er både prisen og antallet af turister mindre. Hvad venter du på?
Weekend i Manchester: 3 nætter på centralt hotel inkl. fly
Samlet pris: 997 kr.
Flybilletter
Ryanair annoncerede tidligere på året, at de ville åbne en direkte rute mellem Billund og Manchester. Det betyder at det nu er muligt at flyve direkte til en af Storbritanniens mest spændende byer, men også at du kan gøre det super billigt. Så her er altså tale om en ren win-win situation 😉
Fly fra Billund
Prisen for flybilletterne er 270 kr. pr. person.
På søgemaskinen Momondo har jeg fundet en MASSE billige weekendafgange med afrejse fra Billund. Det er muligt at komme afsted fra knap 200-400 kroner i store dele af august, september og oktober. Mit eksempel herover er fra d. 17. – 20. august, hvor prisen ligger på 270 kroner for en returbillet. Jeg har taget udgangspunkt i en rejse fra lørdag-tirsdag, men Ryanair flyver på mandage, tirsdage, fredage og lørdage, så du kan kombinere din rejse udfra disse datoer, hvis det passer bedre ind i dine ferieplaner. Herunder er en oversigt over andre billige rejsedatoer, som alle er fra lørdag-tirsdag, og som koster i omegnen af 200-400 kroner.
Andre billige rejsedatoer (tryk på den dato du ønsker)
- 24/08 – 27/08
- 31/08 – 03/09
- 07/09 – 10/09
- 14/09 – 17/09
- 21/09 – 24/09
- 28/09 – 01/10
- 05/10 – 08/10
- 19/10 – 22/10
- og mange flere!
Hotel & Airbnb
Hotel
Jeg har fundet et fint, og centralt beliggende hotel i Manchester. Hotellet hedder Ibis Manchester Centre Princess Street og som navnet antyder, er hotellet en del af af Ibis-hotelkæden, som er en verdensomspændende kæde af budgethoteller. Hotellet har “kun” 2,5 stjerner, men det skal tages med et gran salt. Det er nemlig både moderne, rent og det har såmænd også fået rigtig gode anmeldelser. Værelserne er også super fine og du tjekker ind på et dobbeltværelse med dobbeltseng, tv, kaffe/temaskine, gratis wifi og selvfølgelig eget badeværelse med toilet og bruser. Der er også mulighed for tilkøb af morgenmad på hotellet, hvis du foretrækker dette.
Hvad siger gæsterne på TripAdvisor?
Hotellet får vurderingen 4,0 ud af 5. Gæsterne roser blandt andet beliggenheden og de fine (og moderne) værelser. Du kan læse flere anmeldelser her: TripAdvisor anmeldelser
Prisen for 3 nætter i et dobbeltværelse er 1453 kr, hvilket svarer til 727 kr. pr. person.
Airbnb
Du kan også vælge at leje en bolig på Airbnb, som er en online tjeneste, hvor private udlejer deres hjem. Med Airbnb bor du som lokal, og på den måde får du mulighed for at få en anderledes og autentisk oplevelse. Du kan finde boliger i alle prisklasser og størrelser, så der er noget for enhver smag.
TIP: Klik her og få 220 kr. til dit næste Airbnb-ophold.
Sådan kommer du fra lufthavnen til centrum
Det er utrolig nemt at komme fra Manchester Lufthavn og ind til centrum af byen. Jeg vil anbefale dig følgende transportmuligheder.
Tog
At tage toget fra lufthavnen og til centrum af Manchester er både nemt og billigt. Toget afgår med 7-10 minutters mellemrum og en billet (til centrum) koster cirka 5 pund, som svarer til 43 kroner. Turen tager cirka 15-20 minutter.
TIP: Vælger du hotellet som jeg anbefaler herover, kan du blot hoppe på toget og køre med til Picadilly Station, hvorfra du har 5-10 minutters gang til hotellet.
Taxa
Skal det være nemt, kan du selvfølgelig også vælge at hoppe på en taxa. Prisen er dog en del dyrere end togbilletten og du skal forvente at betale omkring 15-20 pund, som svarer til 130-170 kroner.
Er du klar til at rejse? 😎
Tak fordi du læser med her på bloggen! Jeg håber, at du kan bruge ovenstående som inspiration til din næste rejse. Er der noget, du er i tvivl om, så er du mere end velkommen til at skrive dine spørgsmål i kommentarfeltet herunder, og så vil jeg besvare det hurtigst muligt. Hvis du har gode rejsetips til destinationen, så må meget gerne dele dem med de andre læsere.