Badeferie Rejsetilbud

Vietnams paradis: 14 dage på Phu Quoc inkl. 3* hotel og fly for kun 4521 kr.

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

Hvad siger du til at opleve Vietnams smukkeste ø, i højsæsonen og til absolut spotpris?  Jeg siger i hvert fald JA TAK! Phu Quoc er Vietnams største ø og den er cirka på størrelse med Bornholm. Jeg havde selv fornøjelsen af at opleve øen for knap 2 år siden og jeg planlægger allerede at rejse tilbage igen! Phu Qouc er nemlig indbegrebet af paradis: smukke sandstrande, tropisk jungle, en venlig lokalbefolkning og måske det bedste af det hele, nemlig den vietnamesiske mad! Dette vanvittige scoop indeholder DIREKTE flybilletter og et skønt 3* hotel. Du rejser i marts måned, hvor temperaturen ikke sniger sig under 30 grader, og hvor badevandet er 25 grader varmt. Kan det blive bedre?


Vietnams paradis: 14 dage på Phu Quoc inkl. 3* hotel og fly
Samlet pris: 4521 kr. 

SE FLYTILBUD         

SE HOTELTILBUD


Phu Quoc

Flybilletter

WOW! Jeg er faldet over et vanvittigt tilbud på direkte flybilletter til paradisøen Phu Quoc i Vietnam. Herunder viser jeg dig, hvordan du kan få fingerne i flybilletterne, som ligger LANGT under normalprisen.

Fly fra København

Phu Quoc
OBS: Når du trykker på “SE FLYTILBUD” kan du opleve at prisen er anderledes end de 2998 kr. Hvis dette er tilfældet, skal du blot prøve at trykke på “VÆLG”, så skulle du gerne få en pris på 2998 kr.

Prisen for flybilletterne er på 2998 kr. pr. person.

SE FLYTILBUD        

På Travelmarket har jeg fundet ovenstående afgang til Phu Quoc, hvor du flyver med TUI fra København. Rejseperioden er fra d. 14. – 29 marts, og prisen ligger LANGT under hvad den slags flybilletter normalt koster, specielt hvis du vil flyve direkte, som det er tilfældet med ovenstående afgang. Det betyder desværre også, at der på nuværende tidspunkt ikke er andre rejsedatoer, men jeg skal nok holde øje, og opdatere tilbuddet hvis jeg finder lignende afgange.


Hoteller

Til dette scoop har jeg fundet 2 forskellige hoteller frem og du kan derfor vælge mellem et 3-stjernet hotel og et 4-stjernet hotel. Den samlede pris på dette scoop tager udgangspunkt i det 3-stjernede hotel, men vælger du det 4-stjernede hotel bliver prisen “kun” 2498 kr. højere.

3-stjernet hotel

Jeg har fundet et super fint 3* hotel, som hedder Praha Hotel. Hotellet ligger direkte ud til den smukke strand, og derudover er der en række lækre faciliteter på hotellet, som f.eks.  udendørs pool, restaurant og en hyggelig have. Værelsesstandarden er overraskende god og du kommer til at bo på et 22 kvm. stort værelse, med udsigt til poolen. Her har du både tv, gratis wifi, aircondition, minibar og mulighed for roomservice, og et fint badeværelse med bruser. Sidst men ikke mindst, så medfølger der også en stor morgenmadsbuffet i prisen!

Hvad siger gæsterne på TripAdvisor?
På TripAdvisor bliver hotellet rost til skyerne og det er vurderet til 4,5 ud af 5, hvilket er utrolig højt! Gæsterne er blandt andet vilde med beliggenheden ned til stranden, samt den fine standard på hotellet. Du kan læse alle hotellets anmeldelser her: TripAdvisor anmeldelser

Prisen for 14 nætter i et dobbeltværelse (inkl. morgenmad) er 3045 kr, hvilket svarer til 1523 kr. pr. person. (ved 2 personer)

SE HOTELTILBUD

Phu Quoc

 

4-stjernet hotel

Jeg har også fundet et godt tilbud på et 4-stjernet hotel til dig, der foretrækker lidt ekstra klasse, og ikke har noget imod at betale et par tusinde kroner mere for hotellet. Hotellet hedder The Palmy Resort Phu Quoc og det ligger næsten samme sted som ovenstående hotelforslag – og direkte ned til stranden! Hotellet har en fantastisk infinitypool, som ligger få meter fra stranden, og selvfølgelig med udsigt udover vandet (se billede herunder). Derudover er der en fin restaurant, hvor den medfølgende morgenmad bliver serveret. Du checker ind på et 32 kvm. stort værelse med havudsigt, og her har du både tv, wifi, minibar og mulighed for roomservice og badeværelse med bruser.

Hvad siger gæsterne på TripAdvisor?
På TripAdvisor er hotellet vurderet til 4,0 ud af 5. Gæsterne er især vilde med beliggenheden, den medfølgende morgenmadsbuffet og poolområdet. Du kan læse alle hotellets anmeldelser her: TripAdvisor anmeldelser

Prisen for 14 nætter i et dobbeltværelse (inkl. morgenmad) er 8042 kr, hvilket svarer til 4021 kr. pr. person. (ved 2 personer)

SE HOTELTILBUD

Phu Quoc


Sådan kommer du fra lufthavnen til hotellet

Begge hoteller ligger cirka 7-10 minuttes kørsel fra lufthavnen, så det er nemt at komme frem og tilbage. Vælger du det 3-stjernede hotel, så tilbyder de rent faktisk GRATIS lufthavnstransport mellem 06.00 – 22.00, så den mulighed vil jeg klart anbefale dig.

Alternativt kan du tage en taxa og det koster i omegnen af 20-50 kroner.


Værd at vide

Pas og visum
Vietnam er visumfrit i op til 15 dage. Dette kræver dog at du har et pas som er gyldigt i minimum 6 måneder fra din indrejsedato og at du desuden har en returbillet (eller anden dokumentation) for at du forlader landet igen efter 15 dage. Ønsker du at opholde dig i Vietnam i længere end 15 dage, så kan du ansøge om et E-visa som har en varighed på op til 30 dage. Det kan du gøre via dette link: https://www.immigration.gov.vn

Det er dit eget ansvar at have styr på reglerne og du kan læse meget mere om pas og visum i Vietnam, på udenrigsministeriets hjemmeside, som du finder her: Pas og visum i Vietnam 

Vaccinationer
Når du tager på en rejse som denne, kan der være behov for at blive vaccineret. Jeg anbefaler, at du besøger hjemmesiden Sikkervacination, hvor du gennem få trin kan finde ud af, hvilke vaccinationer du behøver. Alternativt kan du spørge din egen læge til råds.


Travelscoop Phu Quoc

Er du klar til at rejse? 😎

SE FLYTILBUD         

SE HOTELTILBUD

 

Tak fordi du læser med her på bloggen! Jeg håber, at du kan bruge ovenstående som inspiration til din næste rejse. Er der noget, du er i tvivl om, så er du mere end velkommen til at skrive dine spørgsmål i kommentarfeltet herunder, og så  vil jeg besvare det hurtigst muligt. Hvis du har gode rejsetips til destinationen, så må meget gerne dele dem med de andre læsere. 

Oliver fra Travelscoop

Mit navn er Oliver, og jeg er en 25-årig nordjyde med rejsefeber. Med en masse rejseerfaring i rygsækken finder jeg dagligt de bedste rejsetilbud til dig. Du kan læse mere om mig (og Travelscoop) ved at klikke HER. __________________________________________________________________________________________________ Dette indlæg kan indeholde affiliate-links (reklamelinks).

Skriv en kommentar