NYTÅR I BERLIN! Jeg har netop fundet endnu et nytårstilbud (sidste gang var det London) – nu er det Tysklands hovedstad, Berlin. Dette Scoop giver dig mulighed for at fejre nytår i den fantastiske storby, til en ultra skarp pris. Oplev hvordan tyskerne hopper ind i det nye år og deltag i den enorme folkefest ved Brandenburger Tor, hvor op imod 1 million (!!!) mennesker samles og fester til den lyse morgen. Når tømmermændende har lagt sig, har du god tid til at opleve nogle af byens seværdigheder, hvor Checkpoint Charlie, Berlin Zoo og det berømte tv-tårn, blot et lille udpluk. Hvad venter du på? Hiv fat i kæresten, familien eller vennerne og skift nytårsaften i Danmark ud med en kæmpe fest i Berlin.
NYTÅR I BERLIN: 2 nætter på 4,5* hotel inkl. fly
Samlet pris: 1338 kr.
Flybilletter
Hos søgemaskinen Momondo har jeg netop fundet billige nytårs-flybilletter til Berlin fra både København og Billund.
Fly fra København (31/12 – 02/01)
Prisen for flybilletterne er 539 kr. pr. person.
Fly fra Billund (30/12 – 03/01)
Prisen for flybilletterne er 295 kr. pr. person.
Ovenstående eksempel fra København er fra d. 31. december til d. 2. januar, hvor du flyver med Easyjet. Easyjet flyver dagligt mellem København og Berlin, så hvis du ønsker flere/færre dage, kan du sagtens ændre på rejsedatoerne og stadigvæk finde flybilletter til en fornuftig pris.
Hvis du foretrækker at flyve fra Billund, så er ovenstående eksempel fra d. 30 december til d. 3 januar, hvilket betyder at du får to ekstra dag i Berlin – og dermed skal du også tilføje to nætter til det valgte hotelforslag herunder. Det er Ryanair der flyver direkte mellem Billund og Berlin og der er desværre ikke samme mulighed for fleksibilitet, som der er fra København.
Hotel & Airbnb
Hotel
Hotelpriserne er skruet gevaldigt op til nytår, men det er lykkedes mig at finde et skarpt tilbud på det 4,5 stjernede Hotel Indigo Berlin Ku’damm. Hotellet har en fantastisk beliggenhed i den vestlige del af Berlin, tæt på både Berlin Zoo, den store park Tiergarten og måske vigtigt af alt, kun to minutters gang fra Berlins svar på strøget, Kurfürstendamm. På hotellet tjekker du ind på et stort dobbeltværelse med dobbeltseng, tv, gratis wifi og et dejligt, stort badeværelse. Opholdet er uden morgenmad, men hvis du ønsker at tilkøbe dette, kan det gøres for kun et par hundrede kroner ekstra (for 2 personer).
Hvad siger gæsterne på TripAdvisor?
På TripAdvisor får hotellet ros fra langt størstedelen af gæsterne og har en vurdering på hele 4,5 ud af 5. Gæsterne roser især hotellets beliggenhed og og de rummelige værelser. Du kan læse flere anmeldelser her: TripAdvisor anmeldelser
Prisen for 2 nætter i et dobbeltværelse er 1599 kr. hvilket svarer til 799 kr. pr. person. (ved 2 personer)
Airbnb
Du kan også vælge at leje en bolig på Airbnb, som er en online tjeneste, hvor private udlejer deres hjem. Med Airbnb bor du som lokal, og på den måde får du mulighed for at få en anderledes og autentisk oplevelse. Du kan finde boliger i alle prisklasser og størrelser, så der er noget for enhver smag.
TIP: Klik her og få 220 kr. til dit næste Airbnb-ophold.
Sådan kommer du fra lufthavnen til centrum
Transport fra Berlins to lufthavne og ind til centrum kan gøres på en lang række forskellige måder. I min Berlin-guide har jeg skrevet om, hvordan du nemmest (og billigst) kommer frem og tilbage. Derudover får du også et simpelt tip, til hvordan du kan spare penge på transporten rundt i byen. Du finder guiden her: Guide til Berlin
Er du klar til at rejse? 😎
Tak fordi du læser med her på bloggen! Jeg håber, at du kan bruge ovenstående som inspiration til din næste rejse. Er der noget, du er i tvivl om, så er du mere end velkommen til at skrive dine spørgsmål i kommentarfeltet herunder, og så vil jeg besvare det hurtigst muligt. Hvis du har gode rejsetips til destinationen, så må meget gerne dele dem med de andre læsere.